Sagaen ”Tormod Kolbruneskjalds død” er nedskrevet af Snorri Sturlusons Heimskingla (1176-1241).
Sagaen fortælles fra en ydre synsvinkel og den strækker sig over en tidsperiode på en dag.
Vi hører i starten, om at Kong Olaf er blevet slået ihjel under kampen, som vi også kan se i linje 5 ”[..] efter kongens fald, i den heftige strid, der nu fulgte[..]”,
Man hører kort om slaget, men ellers foregår historien mest i en lade, hvor folk snakker om slaget og hvor de sårede bliver behandlet.
Sproget er tidstypisk, men vi kan også se, at det er moderne fx på linje 27: ”[.....] jeg har nu mistet det som bedre var” Man kan se, at sagaen måske er blevet skrevet ned senere et stykke tid senere, da mange af sætninger og sproget er mere moderne.
Sagaens hovedperson er Tormod Kolbruneskjald. Tormod er helten, fortsætter sin kamp for kongen, selvom han har fået en pil i brystet, det ses på linje 7 ”Tormod selv var hårdt såret, og han fulgte da sine våbenfæller […]”. Tormod er kriger og på kongens side. Han må have et godt forhold til kongen, da kongen udleverer en guldring til Tormod, som må betyde, at kongen har et mere specielt bånd med Tormod end med de andre soldater. . På vej hjem fra slaget møder han en mand, som bliver kaldt Kimbe. Kimbe er vred over, hvordan kongens mænd ikke kan klare kampen og ikke kan ”bære deres sår”. Da Tormod tester Kimbe, og hugger hans arm af, viser det sig, at Kimbe ikke bærer såret bedre end andre.
Det er gratis at oprette en konto