Den gennemgående hovedpåstand i Dronnings tale er at i Danmark har vi et fælleskab, som har bragt os langt, og er et af de redskaber vi som befolkning har til fordel. ”Vi har et grundfæstet fællesskab, som vi er stolte af.” og efterfølgende følger hun op med et belæg ”… For Grundloven af 1849 kan netop ses som en bekræftelse af et fællesskab, som allerede eksisterede.”
Hendes måde at beskrive vores fælleskab lyder: ”en stærk kvalitet, som vi skal skønne på, som vi har brug for, når tiderne er gunstige.”
Dronnings Magrethes tale, handler om at vi skal huske vores fælleskab, vores styrker og at vi kan komme igennem alle slags kriser, hvis vi husker og holder fast i vores egenskaber som har bragt os langt. ”Vi må stille os tilfreds med det, vi engang var dygtige til, men fortsat bruge den blanding af individualisme og sammenhold, som har bragt os langt”.
Uanset hvilken krise Danmark skal stå i skal vi nok komme igennem dem, sammen.
Den måde som hun appellerer ud til modtageren, altså Danmarks befolkning bruger hun den informerende tale men samtidig også den argumenterende. Disse bruger hun da hun gerne vil informere befolkningen og påvirke dem på sammentid, da hun søger medfølelse og holdninger i forhold til landets situation. Hendes måde at kommunikere på er underbygget af Patos, da hun netop går efter at påvirker befolkningen gennem følelserne ”Nogle af vore soldater er vendt hjem sårede, og andre psykiske mærkede af deres oplevelser. For dem alle gælder der, at de har fortjent al vor omsorg og anderkendelse.” her viser hun at hun søger medfølelse for soldaterne, og at vi skal udtrykke vores omsorg og give dem anderkende da de har ydet hårdt på Landets vegne, og selv kommet til skade.
Det er gratis at oprette en konto