Dronningens nytårstale er sendt på tv hvert år, og for at den ikke skuffer, skal den appellere til det meste af Danmarks befolkning. Talen skal indeholde retoriske appelformer og sproglige virkemidler for at det kan lade sig gøre. Udover disse sproglige metoder, skal talen også være noget, der samler nationen frem for at skille den ad.
En nytårstale er en evaluering af året der gik, og bliver holdt de sidste dage, når året er ved at rinde ud. Den typiske afsender af en nytårstale er, som bekendt, Dronning Margrethe og statsministeren, men den kan også blive holdt i al almindelighed af en chef eller et overhoved af en organisation. Talen kan være en mindre opsang, hvor taleren med fast hånd får folk "op på dupperne" igen efter et sløset år, men den kan bestemt også være en positiv, komplimenterende peptalk. Den kan spille på folks følelser og minder; "sikke dejlige ting vi har oplevet i år", eller spille på folks logik ved fornuftig brug af fakta og statistik.
Dronningens nytårstale 2013 indeholder alle disse ting og mere til. Det har også medvirket til, at ordene ikke bare flyver igennem ørene og videre ud i al ligegyldigheden, men derimod at man husker talen og kan appellere til den. Afsenderen af denne specifikke nytårstale er Dronning Margrethe d. 2., og hun er meget kendt for sin årlige tale, der trækker mange seere til skærmen nytårsaften hvert år. Hjemme hos os er nytårstalen lidt af en tradition, før man sætter tænderne i maden. Det tror jeg gælder for rigtig mange mennesker, og det skyldes, at Dronningen er god til at nå ud til alle befolkningsgrupper. Der nævnes blandt andet indvandrere, grønlændere, de syge, de frivillige arbejdere, de udsendte soldater og færingerne ikke at forglemme. Med andre ord er den reelle modtager nærmest hele Danmarks befolkning. Den intenderede modtager derimod er de grupper, Dronningen specifikt taler til i talen. Selvom Danmark er et forholdsvist lille land, består det af vidt forskellige mennesker med hver deres meninger, håb og drømme. Trods denne mangfoldighed, formår dronningen stadigvæk at samle nationen, så hun spiller virkelig ind på patriotismen; fædrelandskærligheden.
Det er gratis at oprette en konto