Slesvig og Holsten inklusiv Lauenburg var siden middelalderen i personal union med Danmark idet den danske konge herskede over de 3 hertugdømmer, dvs en union hvor to eller flere stater deler om en fælles regent som dermed er statschef over alle landene.
alle enhederne styres fra København hvor administratoren var adskilt i det danske kancelli, og det tyske kancelli, en slags Regeringskontor.
Slesvig var et kongeligt dansk len som (forresten betyder et landområde kongen overlod en lensmand til at forvalte), hvorimod Holsten og Lauenburg var af tyske len og medlemmer af det tyske forbund. Den danske konge repræsentere så disse to tyske hertugdømmer i Det Tyske Forbund mens Slesvig og Danmark var så ikke medlemmere. Så faktisk var Holsten og Lauenburg ikke en del af Danmark.
I middelalderen blev Slesvig tidligt en del af en dansk grænseegn, til hertugdømme, hertugdømmet Slesvig havde i middelalderen været sprogligt og kulturelt dansk. Men i de følgende århundreder stredes de danske konger og de tyske lensmænd om magten i hertugdømmerne, efter noget tid blev Slesvig administreret på tysk som så blev kultursproget og så prægede regionen i større og større grad, men stadig var dansk mest bønders sprog.
Men så længe statsmagten lå fast i kongens hænder, var der ikke så meget at sige, men da befolkningen krævede mere medindflydelse, viste det sig at danskere og tyskere havde forskellige interesser.
Det er gratis at oprette en konto