Krigen i 1864: Slesvig-Holsten og nationalliberalismen

Chr. 1 underskrev i 1400-tallet en aftale om at Slesvig + Holstein aldrig måtte skilles ad.

Det fik store konsekvenser senere.

Danmark =

Kongeriget Danmark = Jylland, Fyn, Kbh. + øerne

Slesvig

Holstein

Lauenborg

Efter at Danmark måtte afstå Norge blev landet meget småt og ville derfor ikke af med Slesvig og Holstein og derfor kom der 3 års krigen og den vandt Danmark, men mens Danmark gik rundt og følte sig hævet over andre lande forberedte Tyskland sig på at slå igen med et større angreb.

Ordbog:

Nationalliberalismen:Det er en politisk bevægelse som gik ind for nationalstaten (helstaten) og gik ind for ”frihed til det enkelte menneske”

Helstaten:Danmark og Slesvig sammen kalder man for helstaten.

Forfatning:En forfatning er en lov.

November forfatningen:November forfatningen var den forfatning som nationalliberalisterne gerne ville have

Bismarck:Lederen af den Preussiske hærNår vi hører navnet Bismarck, så skal vi bare kunne sige krig 1864

Danevirke:Danmarks forsvarsværk siden vikingetiden

Skanser:

Volde/Et militært befæstningsanlæg der består af et brystværn af jord el.lign. med en grav el. forhindring foran.

November forfatningen + krigen i 1864:

I 1863 ønskede de en fælles forfatning for ”Helstaten”

I 1863 lavede man så ”november forfatningen” og da Chr. 9 skrev under, men det gik ikke helt fordi det egentligt var ulovligt på grund af den gamle lov og derfor blev Preussen og Østrig rasende og gav Dk et ultimatum som gav Dk 48 timer til at rulle november forfatningen tilbage og hvis Dk ikke gjorde det, så erklærede de krig, og fordi Dk ikke ville gøre det, så erklærede de krig i januar 1864, og den krig er så krigen som gik i gang nogle måneder efter i 1864.