Lignelsen om den fortabte søn handler om en mand, der har to sønner. Den ene, den yngste, vil gerne have sin del af faderens penge, og da han får dem, drager han ud i verden og bosætter sig i et land langt borte. Han bruger alle pengene på sjov og ballade, og snart har han brugt alle pengene op. Han har ikke tænkt over, at pengene skulle holde i lang tid, og da der kommer hungersnød til landet, har han ingen penge og intet at spise. Han får sig et arbejde, men ingen giver ham noget at spise, så han tænker sig grundigt om, og kommer i tanke om noget; dem der arbejder for hans far, de har meget mad. Derfor beslutter han sig for at tage tilbage til sin far. Han siger til sin far, at han har syndet mod Himlen og mod ham. Hans far er meget glad for at se sin yngste søn, så han holder en stor fest med god mad og mange mennesker. Da den ældste søn finder ud af det, spørger han sin far om, hvordan det kan være, at faderen vil holde en stor fest for den yngste søn – han har jo bare spildt alle sine penge på ligegyldige ting. Faderen beder den ældste søn om at komme ind og feste med, men dertil svarede sønnen: ”Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine ud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham.” Faderen svarer ham: ”Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”
Det er gratis at oprette en konto