Lignelsen handler om en vingårdsejer, der om morgenen ville leje dagsarbejdere til sin vingård. Han fandt nogle ledige arbejdere, og blev enige med dem, om en dagsløn på én denar. Straks efter gik de i gang med arbejdet. Efter tre timer fandt han flere ledige arbejdere, der også straks gik i gang. Således gentog det sig efter seks og ni timer og da han efter elleve timer fandt flere arbejdere, der stadig var ledige, eftersom ingen havde lejet dem, arbejdede også de for ham.
Da dagen var omme, kom alle arbejderne, både dem som havde arbejdet fra morgenstunden, og dem som ankom elleve timer senere, for at modtage deres løn. Først kom de sidst ankomne, og deres løn var én denar. Samme løn fik alle de andre, men da de først ankomne skulle modtage deres løn til sidst, forventede de, at de fik mere i løn end de sidst ankomne, da de først ankomne havde arbejdet elleve timer mere. Det afviste vingårdsejeren med ordene: ’’Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.’’
Det er gratis at oprette en konto