Overgangsritualer bruges overalt på jorden hvor man går fra en tilstand, en situation en begyndelse en periode til en anden. Man anvenderovergangsritualer ved fødsel, pubertet, bryllup, begravelse, nytårsfejring, studiestart, fra menig til rekrut og mange andre situationer. Det er et urgammelt fænomen, det foregår overalt, det er således fælles menneskeligt. Den grundlæggende tanke bagved fænomenet overgangsritual er, at det gamle skal dø for at det ny kan vokse og gro. Der er tale om en totalforvandling og omvæltning. Når vi fejrer nytår, skyder vi det gamle år væk fra os, for at kunne begynde på en frisk. Ved mange bryllupper bliver det gamle hus eller værelse renset rent med røg eller vievand for at brudeparret kan indtage et nyt hus. Det gamle skal renses ud. Uden at vide det, gennemfører arrangørerne af en polterabend et overgangsritual, idet ungkarlen lider og dør som ungkarl for at opstå som brudgom. På sammenmåde lider også mange rekrutter alle mulig pinsler, i hvert fald i nogle lande, for at de kan dø som civilister og opstå som soldater. Nogle bliver ligefrem døbt, dvs. får deres gamle jeg vasket rent. Overgangsritualerne sætter ord og handling på en fælles menneskelig, universel drøm om at slippe fri af fortiden og leve som født på ny, komme fri af det, der er sagt og gjort forkert, blive som børn på ny. Fortiden skal dø, siger overgangsritualet, det gamle år, barndommen, ungkarlen, det gamle jeg. Det, der er beskrevet i ovenstående, genkender vi også i det senmoderne samfund, og det endog særdeles tydeligt. Det gamle køkken og toilet, bil, fjernsyn, køleskab, tøj, hus, ja hele den materielle omverden bliver udskiftet i stor målestok. Forbrugersamfundet er ét stort kroniskovergangsritual. Det slår kraftigt igennem i businessverdenens store ord ominnovation: innovativ, forandring, fornyelse. Er man lidt opmærksom, vil man opdage, at der er mange overgangssituationer, hvor man, måske uden at vide det, udfører overgangsritualer. Overgangsritualerne har dybe rødder selv i et senmoderne samfund. I alle kulturer er de mest betydningsfulde tidspunkter i medlemmernes liv markeret af særlige ceremonier, kendt som overgangsritualer. Disse ceremonier repræsenterer en særlig overgang for individet, såvel som det har betydning for dets fortsatte accept og deltagelse i det omgivne samfund. Barnedåben, Konfirmationen eller begravelsesceremonien er eksempler af disse ritualer. Konfirmationen er en måde at fejre det overgangsrituel. Konfirmationen markerer et menneskers ”nye liv” i kirken og det betyder at gøre noget fastere og stærkere både for Gud og den unge, gør det fællesskab stærkere, der blev til i barnedåben. Gud vil forsat være den himmelske Fader for konfirmanden, og konfirmanden bekræfter trofasthed over for Gud og lover at følge Jesu Kristi ord og lære.
Det er gratis at oprette en konto