Han stod, foran hendes hus, og kiggede hende ind i øjnene, de smukke blå øjne, som kunne overstråle solen til hver en tid, blå øjne som virkede som to stjerne der ville kunne lyse for ham i mørket.
Han tog hendes hænder, knugede dem i sine, som om han ville holde dem fast i øjeblikket for evigt, bare de to, sammen, forenet, omkring denne ting, som han ikke kunne forklare, det var noget helt nyt, noget han ikke havde prøvet før, noget som skræmte ham, men som samtidigt også tiltrak ham, rev ham med, med mod hende, kun hende.
De havde kendt hinanden længe, så længe, men det var først den senere tid at det havde gået op for ham, hvilken fantastisk pige hun var, det var som om at et sløret tæppe var blevet løftet væk fra hende, så hun virkelig kunne blomstre, og udfolde sig som den fantastisk smukke unge dame hun i virkeligheden var.
Det hele var startet så pludseligt, der for en måned siden. De skulle til fest sammen, som de havde været så mange gange før, han havde gjort sig klar, som så mange gange før, men så fik han beskeden: ” Hej! Jeg kommer selv derud i aften.” Han havde kigget kort på den også ladet det ligge, for han havde prøvet før selv at skulle tage afsted, så han ingen notits af det.
Det er gratis at oprette en konto