Gangene var fyldt med stressede skolebørn, der skulle nå til den næste kedelige time inden lærerne. Jeg var ikke bedre selv. Jeg tog mig selv i flere gange at skubbe til folk på min vej. Så-dan var det hver eneste gang, når klokken havde ringet. Mine øjne gled over de mange ansig-ter, der var på gangen. Der var mange, jeg ikke kendte. Jeg interesserede mig heller ikke for dem, så det kunne også være ligegyldigt. Pludselig dukkede et velkendt ansigt op blandt de mange andre. Det var så smukt og fejlfrit. Mit åndedrag blev hurtigt ustabilt, og mit hjerte ban-kede alt for hurtigt. Sådan var det, hver gang jeg så Fred. Han drejede ind af døren til vores klasseværelse på en sådan yndefuld måde, som ingen andre end han kunne gøre. Milla skub-bede mig fremad, mens hun spurgte mig om et eller andet om festen i aften. Jeg hørte ikke rig-tig efter, da mine tanker var et helt andet sted henne. ”Jeg ved godt, at du er et helt andet sted i tankerne, men det er vigtigt for mig at vide, hvad planerne for i aften er. Min mor udspørg mig, hver gang hun ser mig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal svare” Pladrede Milla om. Halvt inde i mine egne tanker og i virkeligheden, fortalte jeg tidspunkterne og planerne for i aften.
Det er gratis at oprette en konto