Det hele startede med at jeg lige flyttet til Skanderborg. Jeg begyndte på Skanderborg skolen, i 2g. Mig og min familie er muslimer. Vi flyttede fordi der hvor vi boede før havde en kæmpe fordom over muslimer os, og mig og min søster blev mobbet i skolen. Nå men vi flyttede så til Skanderborg hvor nogen af vores venner bor, de sagde at de havde det fint med muslimer her. Efter at have boet her en uge, hvor alting bare gik fremad og ingen mobbede os. Men en dag da jeg kom gående ned af gangen på skolen fik jeg øje på den smukkeste pige jeg nogensinde har set! Hun havde lyst hår og det smukkeste ansigt. Hun kom gående med nogen af sine veninder, og lagde sikkert ikke mærke til mig. Jeg fandt ud af at hun hed Mia, og at hun er skolens populære pige. Jeg ville aldrig have en chance. Og selvom jeg så havde en chance ville der aldrig kunne ske noget mellem os. Hun var jo dansker, og der med også kristen. Min familie ville gå helt amok hvis de vidste at jeg var vild med en dansker, det gør man bare ikke i min tro. Så jeg holdte det for mig selv. Den eneste der vidste det er min bedste ven, som faktisk også er dansker. Han hedder Rasmus, og er virkelig forstående over for min tro. Mig og Rasmus var næsten sammen hele tiden, bare ikke når han skulle i byen. For der drak han og det må jeg jo ikke for jeg er jo muslim. Men efter et stykke tid begyndte jeg at tage med ham i byen, jeg lod bare være med at drikke. Jeg mødte mange spændene mennesker og snakkede med mange søde piger, men jeg havde hele tiden Mia i hovedet. Jeg kunne ikke glemme hende. Det er bare svært at glemme en så pæn pige, og så med tanken om at jeg ikke kan være kærester med hende fordi mine forældre vil frastøde mig hvis jeg gjorde det. Jeg ville ikke blive accepteret i familien mere. Men dagene gik og jeg så Mia næsten hver dag. Så en dag besluttede jeg at jeg ville tale med hende. Der gik hun flot, høj og med skinnende lyst hår. Mine ben rystede og jeg var nervøs for om hun bare ville grine ad mig når jeg sagde noget til hende. Men hun kom tættere og tættere på, og jeg kunne mærke jeg blev mere og mere nervøs. Men så var kun en meter fra mig, og jeg fik åbnet munden, og sagt ” Hej Mia ”. Hun kiggede på mig og sagde ” øh?? Kender jeg dig? ”. Jeg stod og måbede og anede enlig ikke hvad jeg skulle sige men fik mumlet ” nej, jeg går i 2.g og hedder Abdul-Mutaal”. ”okay, jeg hedder Mia men det ved du vel allerede. Jeg går i 3.g . Men hvad ville du?” men lige som jeg skulle til at spørge hende om hun ville med en tur i biffen, i det sekund havde jeg glemt alt om min baggrund og jeg tænkte ikke på at det kunne være farligt at gøre det. ”skal vi snakkes ve…..” hun var væk mens jeg havde stået og tænkt og kigget lidt ned i jorden. Folk kiggede underligt på min for de troede at jeg snakkede med mig selv. Men det gjorde jeg jo ikke. Nå men jeg sad bare og kiggede i timen fordi jeg ikke kunne få hende ud af mit hoved. Læren blev vidst lidt sur på mig. Ikke så godt. Resten af dagen gik med at ligge i sengen og kigge ud i luften og tænke på Mia. min mor var bekymret for mig men jeg kunne jo intet sige til hende for så, ja så var helved hedt. Men jeg sagde bare jeg havde lidt hovedpine og jeg ville ligge lidt, og min mor købte den. Jeg var ikke rigtig sulten, for når man har så mange tanker i hovedet, har man svært ved at lave andet end at tænke og tænke hele tiden, specielt når min familie har det sådan med danskere. Nå men det blev hen på aftnen og jeg havde skrevet lidt med Rasmus på msn, jeg spurgte om han havde nummeret på Mia. og til mit held havde han det. Jeg skrev fra min mobil. ” hej Mia det er Abdul-Mutaal ( Ham du snakkede med tidligere i dag ) jeg ville bare lige høre om du ville skrive lidt? ” . Jeg gik en tur for at tænke lidt mere, jeg sagde til min mor jeg gik en tur for at få noget frisk luft, fordi jeg havde ondt i hovedet. Min lomme vibrerede og der stod: Ny sms-besked modtaget fra Mia. ”jeg vil super gerne snakke med dig, du lyder som en flink fyr. Skal vi spise sammen i kantinen i morgen og lære hinanden at kende?”. Det lettede mit hjerte for flere kilo og jeg blev glad og tænkte: nu har du hende på krogen ikke dum dig!” Jeg sov fantastisk og drømte om mig og hende. Min mor kom ind og vækkede mig næste morgen og sagde at der var morgenmad om 10 minutter. Jeg glædede mig til jeg kom i skole. Jeg rullede mit gardin op og solen skinnede og det var varmt. Jeg tog et bad og spiste morgenmad med et stort smil på læben. Jeg sprang glad op på cyklen og cyklede hen til skolen. Jeg mødte Mia smuk som hun var i sommertøj. Jeg spurgte om hun ville have et lift. Hun sagde ja og satte jeg om på bagagebæreren. Vi var snart henne ved skolen. Mange af de andre drenge piftede efter Mia. Jeg blev rasende indeni. For jeg ville jo kun have hende for mig selv og ingen andre end hende. Da hun steg af sagde hun ”tak for liftet. Vi ses i kantinen i frikvarteret”. Hun sendte det sødeste smil. Jeg var solgt. Men så ramte tanken mig med min bagrund mig igen. Men glædede mig det gjorde jeg. De næste 3 timer kunne jeg knap vente til klokken blev 10. jeg kunne ikke sidde stille på stolen de sidste 10 minutter. Klokken ringede og jeg var den første der var ude af klasseværelset. Jeg gik ind i mange på min vej til kantinen. Jeg halvløb ned derned. Der sad med solen skindene i sit hår. Hun var smuk. Jeg gik derover og hun smilte sødt til mig. Hun var for sød til at give slip på.
Det er gratis at oprette en konto