Den lige vej

Jeg skriver et essay fordi, det mindede mig om noget, stille og afventende. Dens tavshed skilte sig ud fra de andre, højtråbende, og opmærksomhedskrævende opgaver. Det stillede ingen krav, andet end sit navn. Den var villig til at lade mig modellere og forme det efter hvad jeg så i den, kun forventninger. Det eneste det ville have, var at jeg forsøgte mig ad. Det er en personlig rejse gennem mine følelser, tanker, de ting jeg reflekterer over og de overvejelser der medfølger. Jeg kommer til at fremstå som et individ, den giver mig chancen for at vise dig, hvem jeg er. Vise dig at jeg er meget mere end det store brokke hoved som jeg så ofte fremstår som. Får chancen for at vise dig, jeg er meget mere end hvad du ser på overfladen. Her kan jeg formulere alle de indestængte tanker jeg går og brænder inde med. Nej du kommer ikke til at læse om den livstrætte knægt med den trænge barndom. Jeg vil bare gerne åbne lidt mere op for min verden til læseren. Hvem ved måske du lærer noget om mig du ikke vidste? Derfor et essay, fordi det er mine tanker, min stemme. Her er hvor jeg kan adskille mig fra mine klassekammerater, lidt mere end, ” ham der eleven”.