Mit andet hjemAlt var blåt, der var ikke andet at få øje på. Jeg kiggede ud af vinduet. Himlen havde ingen skyer. Jeg befandt mig lige nu flere kilometer fra overfladen. Højt højt oppe. Langt borte fra Danmark. På et fly på vej til Vietnam. Jeg fik tidligere sommerferie end de andre fra klassen. Ikke fordi jeg var specielt eller noget, men jeg havde fået lov af mine forældre og fik tilladelse fra skolen. Tanken om at min klasse lige nu sidder i skolen og er helt slidte, mens jeg sidder her i et kæmpe flyvemaskine og slapper af, får mig virkelig til at have ondt af dem. Jeg har glædet mig utrolig meget, næsten som et lille barn der glæder sig til juleaften. Både fordi her bor alle mine kusiner, fætre og resten af familien, men også fordi det er meget længe siden jeg sidst var her. Dengang var jeg lille, så husker ikke ret meget. Glæder mig til at opleve Vietnam og deres kultur som jeg allerede er opvokset med, nu hvor jeg er blevet stor nok til at forstå. Den følelse af at være ’’hjemme’’ igen, får virkelig en til at blive glad. Det ikke det samme som i Danmark. Vi havde nu fløjet i 9 timer, og var nået ca. halvvejs. Nu trak de 3 fine thailandske stewardesser kørevognene ud med tallerkner dækket af mad, og begyndte at dele dem ud. Vi skulle nu have vores anden måltid. Den kønne dame rakte mig tallerken. Jeg tog det og sagde ’’thanks’’, hun kiggede på mig og smilte. Maden så lækkert ud, men samtidig også anderledes (selvom det godt kunne ligne lidt vietnamesisk mad). Vi fløj med et thailandsk selskab, Thai Airways, så det var et selvfølge at servere thailandsk mad på flyet. Tallerken var multifunktionel da den havde op til 3 bokser, plads til 3 ret. Altså 3 i 1. Der var ris med fisk og grønsager i den første boks, så var der grønsagssuppe, og i det sidste lå der et stykke kage, som jeg synes mere lignede noget gammelt kød. Den rørte jeg ikke. Jeg spiste egentlig heller ikke ret meget af det, jeg havde det dårligt og maden gjorde det bare værre. Okay nu lagde jeg mig ned og vil prøve at sove. Selvom jeg allerede havde forsøgt flere timer tidligere hvor det ikke lykkes, tror jeg på at få lidt søvn denne her gang. Jeg kiggede ud af vinduet. Det var bælgravende mørkt. Jeg kunne ikke se noget ikke andet end mit spejlbillede. Klokken var allerede blevet 01:00 og jeg kunne mærke at min øjenlåge blev tunge.. Jeg vågnede ved at piloten gav orde til vil skulle spænde vores sikkerhedsseler, vi var nu 2 timer fra at ankomme til Vietnam. Jeg hev gardinet væk fra vinduet og der var stadig mørk. Jeg undrede mig. Så begyndte jeg at mærke nervøsiteten og spændingen i maven. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, måske er det bare fordi det er meget længe siden jeg har været her. Jeg ved ikke hvordan min reaktion skal være når jeg møder min bedstemor og resten af familien. Jeg kiggede over på min mor og lillebror. De lå stadig og sov. Stewardesserne kørte igen vognene ud og delte mad rundt. Dette er vores morgenmad og sidste måltid på flyet. Den samme kønne stewardesse rakte mig tallerken. Jeg kiggede. Åh nej! vi fik den samme portion mad med ’’kød’’ kage! Amen …Flyvemaskinen var landet og trillede stille rolig hen ad den lange flyvebane indtil den standsede. Døren åbnet sig. Passagerne rejste sig og tog der kufferter ned fra loftet. Min far rakte mig min og jeg gik først hen mod udgangen. Da jeg stod ved trappen og var på vej ned mærkede jeg denne varme og tætte lufttryk som jeg havde svært ved at indånde. Jeg blev svimmel og søgte hurtig ind mod lufthavnen. Jeg stod ved rullebåndet og ventet på vores bagage skulle dukke op, mens mine forældre og lillebror stadig kun var på vej ned fra flyet. Vi fik vores bagage. Vi gik forbi paskontrol uden problemer og gik videre ud. Igen mærkede jeg dette meget tykke luft rundt om mig og blev svimmel. Straks blev jeg klar over at jeg ikke ville overleve hvis det bliver ved på den her måde. Pludselig hører jeg min far råbe et eller andet, jeg kigger op og ser at hele min familie fra Vietnam står der. Sjovt nok, så husker jeg faktisk dem alle. Der er et par enkle jeg ikke lige har en anelse om hvem det er, men jeg har en fornemmelser og smiler alligevel.Vi kørte med taxa hjem til min bedstemors hus. Bag ved os kørte 5 andre taxa som skulle samme vej som os. I bilen snakkede min forældre og min bedstemor bare konstant. Som om de kun havde en dag til at snakke. Men glad blev jeg af at se de også er glad. Taxaen satte os af og hjalp til med at bærer vores ting ind. Lige da jeg trådte ind af døren kunne jeg straks genkende huset, intet havde forandret sig. Det samme sagde min far. Det andet der faldt mig i øjne var det kæmpe bord fyldt med mad! De havde virkelig forberedt sig. Jeg vil tro der var over 100 retter der på bordet. Tusind gange bedre end det på flyet!Jeg gik ind i mit værelse og lagde min kuffert. Jeg fik øje på en aircondition, og tænkte at min ferie var reddet. Men så blev jeg en smule usikker.. Jeg tog fjernbetjeningen, og trykkede. DEN VIRKER HALLELUJAHDet var dejligt køligt at sove på det værelse. Jeg rejste mig, kiggede hurtig over på spejlet. Jeg så frisk ud. Jeg gik hen mod døren og greb fat i håndtaget. Lige da jeg åbnet døren mærkede jeg en hedebølge over mig. Det var som om at træde ind i en ovn. Jeg lukket døren igen, og hev efter vejret. Til sidst åbnet jeg døren og løb ud på toilettet. Tog mig et dejlig køligt bad og så var alt okay igen. Jeg kom ud fra badeværelset og så at min moster havde lavet min morgenmad klar. Det var spejlæg med brød.Jeg sad og spiste da min kusine pludselig kom ud og spurgte mig om jeg ville med hende i skole. Jeg svaret ivrigt ja og maste det sidste stykke brød ned i halsen.Vi cyklede i skole. Det var sjov men også lidt uhyggeligt. Trafikken i Vietnam er anderledes, mere risikabelt og farligt. Vi gik stille og rolig ind i klasseværelset og satte os. Alle kiggede underligt på mig. Jeg begyndte at føle mig utilpas. De spurgte alle min kusine hvem jeg var, men hun sagde bare at de skulle holde op. Så kom læren og timen startede. Jeg kunne hurtig se forskellen på skolen her og skolen derhjemme. Her var de meget strengere regler er regler, og følger man ikke dem, er der hårde konsekvenser.Pludselig mærker jeg nogen kaste ting efter mig. Jeg vender mig om og ser to drenge der smiler til mig. Jeg kiggede ned og så det var nogle papir kugler de havde kastet med. Jeg samlede dem op og foldede dem ud. De spurgte mig hvad jeg hed og hvor gammel jeg var. Jeg svarede dem og sendte papir kuglerne tilbage. Sådan fik jeg de første venner, og hurtig efter lærte jeg flere. Solen lå højt oppe på himlen. Her var stadig meget varm. Som om det blev varmer og varmere for hver dag som gik, men jeg havde alligevel næsten vænnet mig til atmosfæren her. Jeg kunne i hvert fald være ude i længe tid uden jeg behøvede at løbe ind på vores kølige værelse. Eller tage et bad hvert halve time. I dag skulle vi til et kæmpe vandland som er kendt i Vietnam. Det hedder Vinpearl og ligger tæt på Nha Trang. Faktisk er det et helt ø for sig selv, så den er kæmpe stor. Jeg syntes godt nok også at det var på tide at ændre planen. Vi var nemlig kun på stranden hver dag, fra om morgen og først tog hjem igen sent om aften. Det var sjov. Men det ville være endnu bedre med kæmpe rutsjebaner!Vi drog af sted tidligt, lige efter morgenmaden. Vi købte billetter ved indgangen og blev hejst op i en kroge der skulle føre os over vandet og hen til øen. Under os var der kun vand og over os var den frie himmel. Det var en flot udsigt til stranden hvor alle badede. Vi sad i en boks med 4 personer. Mine forældre, min lillebror og jeg. Det var super hyggeligt. Jeg ku nu se hvor store de kæmpe bogstaver blokke var. Det så mindre ud fra stranden af.Vi steg ud af boksen, og gik straks ind i det kæmpe omklædningsrum. Her tilbragte vi hele dagen. Tilfældigt nok var Vietnam det land som skulle afholde Miss Univers, og alle de skønheder var i Vinpearl for at tage fotos på det tidspunkt. Jeg så Miss Danmark men hun var meget skuffende, hun var ikke så køn, som de andre deltager. Om aften havde øen flotte lysshows. Det var vild fedt!Vi har nu været her i lidt over 3 uger og vi er tæt på dagen hvor vi skal hjem. Faktisk så savner jeg Danmark en smule. Savner vennerne. Savner skolen. I det hele taget bare Danmark.Mine forældre var begyndt at købe en masse ind som de skal have med tilbage til Danmark. Så som ingredienser, pudebetræk, koste osv. Jaa.. Sådan nogle underlig ting som gammel mennesker altid tager med tilbage. Lige nu sidder jeg og hjælper min tante med hendes café hvor hun sælger frugtjuice. Jeg hjælper til med at presse alt saften ud af frugten. Da jeg blev træt holdte jeg en pause, min kusine kom og spurgte om jeg ikke ville med til hendes skolefest i aften. Jeg svarede ja.Jeg skulle først til frisøren. Som boede lige over vores hus. Jeg fik lavet permanent glat hår, klippet, plejet og vasket. Det var virkelig luksus. Faktisk så fik jeg vasket mit hår der hver dag, for det var så billigt og forfriskende.Efter at ha været til frisøren tog vi over til hendes veninde og gjorde os klar der, og tog så hen til skolen. Der var propfyldt med mennesker og så virkelig sjov ud. De havde stillet en scene op hvor de lavede alle mulig konkurrencer deroppe. Det var virkelig underholdene. Vi tog hjem ved tolv tiden, fordi der sluttede festen. Jeg fik virkelig grint den aften. I dag skal jeg hjem. Vi havde pakket og taget tingene med ud til taxaen. Der har været rimelig stille i dag, alle var triste. Min bedstemor fik tårer i øjne. Det hjalp ikke ret meget på hele situationen. Vi kørte ud til lufthavnen. Der blev ikke sagt et ord, pludselig ser jeg min far græde. Så kunne jeg heller ikke holde det inde mere, så det kom ud. Det havde åbenbart også påvirket de andre for de begyndte også at græde. Nu græd alle sammen. Jeg havde en ambivalent følelse, for rigtig var jeg ked af det for at forlade Vietnam men samtidig glædet jeg mig også til at komme hjem igen. Skal jeg grine eller græde?Vi fik sagt farvel og alle de følelsesladene episoder var heldigvis forbi. Jeg synes faktisk at det var pinligt. De er voksne mænd og damer, som står og tuder i en lufthavn? Det da lidt grænseoverskridende. På vej op af trappende til flyvemaskinen kiggede jeg hurtig tilbage tænker: ’’ om 2 år’’. Vand rutsjebaner i Vinpearl.
Det er gratis at oprette en konto