Undskyld at jeg ikke skrev til jer sidste måned, men der sket noget så forfærdeligt hernede. Det er så forfærdeligt, at jeg får helt tåre i øjnene igen, bare ved at beskrive det. Desuden er Phuong her heller ikke til at opmuntre mig mere. Phuong er min bedste veninde hernede, som jeg mødte på den internationale skole, jeg gik på, som var i Ho Chi Minh City. Jeg har ikke hørt fra hende siden katastrofen. Måske lever hun, måske ikke. Jeg bor ikke i en luksus lejlighed i Vietnam mere. Lige nu befinder jeg mig i en meget lille landsby syd for Vietnam som hedder Ca Mau. Min mor sover, og min far er i gang med at skrive til sin familie derhjemme.
Det hele startede i torsdags. Jeg fik lov at holde sommerferie før alle andre. Jeg skulle tage af sted først uden mine forældre, da de først skulle pakke alt i restauranten. Da jeg var så ankommet til lufthavnen, kunne jeg ikke vente til at komme om bord, for jeg var så glad. Jeg skulle nemlig til Ho Chi Minh City, som er Vietnams største by. Da jeg så var ankommet, tog jeg en taxa , hvor jeg blev kørt hen til et hotel. Jeg mødte Phuong, som er min bedste veninde i Vietnam. Vi tog ud for at spise, og vi havde det så sjovt sammen. Der var ca. 35 grader, og vi begyndte at blive lidt træt af varmen, så vi gik ud til stranden for at svømme. Efter det gik vi bare hjem for at slappe af, for vi var meget trætte og udmattede.
Det er gratis at oprette en konto