Jeg vil foretage en analyse og fortolkning af novellefilmen ”Meningen med Flemming”, men først vil jeg kommer kort ind omkring selve filmen og dens baggrund. Dernæst vil jeg benytte mig af filmanalyse hvor jeg vil komme ind under genre, titel og lydopsætning. Til sidst vil jeg give min personlige vurdering af budskab samt meningen med selve filmen.
Meningen med Flemming:
Meningen med Flemming er en dansk novellefilm instrueret af Ole Stenum, og produceret af Nimbus Film. Den er indspillet i år 2001, og vi ser bl.a. skuespillere som Bjarne Henriksen og Henning Jensen på rollelisten. Selve filmens varighed er på 12:50 – Dette er inkluderet rulletekster.
Resumé:
Filmen er centeret omkring vores hovedperson, Flemming, som kan kategoriseres som en hypokonder, eftersom han ofte er på besøg hos lægen for at få bekræftet sin ”sygdom”. Det fremgår af filmen, at han har gået hos den same læge i 15 år, og fået taget alverdens prøver og endelig får han sin ”dårlige” nyhed – Han skal dø. Denne nyhed bliver dog mødt med stor lettelse, også selvom han først skal dø om 30-40 år, eftersom han nu er blevet bekræftet i at han faktisk er syg. Dette får Flemming til at droppe hans adskillige apparater, og han kan endelig slappe af sammen med sin kone og sit barn, der faktisk har været ved at forlade ham til fordel for hans arbejdskollega. Så den dårlige nyhed var faktisk en god nyhed, som fik ham til at rent faktisk leve livet.
Det er gratis at oprette en konto