1 / 7 sider - klik for at bladre

Radioaktivitet: typer, virkning og kernekraft

  • Fysik
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 7 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Radioaktivitet: typer, virkning og kernekraft er en fysik-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 7 sider (1.720 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 30. november 2010.

Redegørelse for radioaktivitet, der forklarer begreber som baggrundsstråling, isotoper, de tre strålingstyper (alfa, beta, gamma), halveringstid og ionisering. Opgaven beskriver radioaktivitets virkning på kroppen og diskuterer kernekraftværker som energikilde. Den indeholder også en personlig konklusion om atomkraft.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for radioaktivitetens grundlæggende principper, strålingstyper og kernekraft. Har en klar struktur og faglig substans.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • alfastråling
  • atomkraft
  • betastråling
  • gammastråling
  • halveringstid
  • isotoper
  • kernekraft
  • radioaktivitet
  • stråling
  • tjernobyl

Radioaktivitet

Indholdsfortegnelse

Indledning1

Baggrundsstrålingen2

Isotoper2

De 3 strålinger2

Alfa2

Beta3

Gamma3

Halveringstid3

Ionisering3

Radioaktivt affald4

Radioaktivitets virkning på kroppen4

Kernekraftværk4

Konklusion5

Kilder5

Indledning

Radioaktivitet, er et ord som vi hører tit, det kan være i nyhederne, når de snakker om hvor forsvarligt det er at have atomkraftværker – eller af en hel anden årsag. Men hvad vil det egentlig sige når noget er radioaktivt? Når en atomkerne har over 83 protoner bliver kernen ustabil. Dette skyldes at kernekræfterne mellem protonerne og neutronerne bliver for små i forhold til frastødningskræfterne mellem kernens protoner. Atomkernen bliver også ustabil hvis der er for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner. Der findes flere isotoper af denne type. En atomkerne er også ustabil, hvis den har for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner, fordi kernekræfterne ikke længere kan opveje protonernes frastødning af hinanden. Når der er stort overskud af energi i en atomkerne, udsender den en partikel, for at komme af med noget af denne energi. Der er hele tiden en mindre mængde radioaktivitet i atmosfæren. Denne stråling kaldes baggrundsstrålingen. Meget af baggrundsstrålingen kommer fra jorden. Der er mere radioaktivitet i klippeholdig undergrund. Baggrundsstrålingen jo længere vi kommer ud i atmosfæren. Strålingen fra rummet kaldes kosmisk stråling. Der trænger radioaktivt radon ind i vores huse gennem gulvet. Derfor er det vigtigt i specielt kældre at få luftet ud, så der ikke samler sig for meget radon. Det er lovpligtigt i nye byggerier at nedstøbe en membran, der forhindrer radon i at trænge gennem gulvet. Stråling måles i Sievert (Sv). 1 Sievert er så stor en måleenhed at normale doser angives i µSv (mikrosievert). Til at måle den radioaktive stråling bruges en Geigertæller. Geigertælleren måler antallet af henfald. På film høres ofte en lyd der angiver den radioaktive kildes styrke. Antallet af henfald kaldes aktiviteten. Aktiviteten måles i becquerel.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver