Psykoanalysens fader Sigmund Freud sammenligner religion med en barndomsneurose, mennesket selv danner for at udholde skylden over mordet på stamfaderen. For Freud var religion illusion og fantasiprodukt, og han mente, Gud var en slags erstatningsfar.
Totem og tabu
I ”Totem og Tabu” foreslår han, at mennesket oprindeligt levede sammen i primitive horder bestående af én mand, et antal kvinder og deres afkom.
Ifølge Freud udviklede drengebørnene seksuelle følelser overfor deres moder, og det gav dem modstridende følelser i forholdet til faderen. Han var for dem både en beskyttende figur, hvilket de elskede ham for, men også genstand for jalousi på grund af hans forhold til moderen, hvilket de hadede ham for.
Da de ikke hver for sig kunne matche faderen fysisk eller psykisk, blev de nødt til at rotte sig sammen og dræbe ham. Ved et rituelt måltid spiste de ham for at få del i hans kraft og styrke, men efterfølgende overvældes de ifølge Freud af skyldfølelse over drabet på faderen.
Denne skyldfølelse gør, at sønnerne ophøjer faderen og tilbeder mindet om ham som en gud.
Et forbud imod incest og ægteskab indenfor klanen træder i kraft for at undgå yderligere ”fadermord”, og et symbolsk dyreoffer erstatter det rituelle drab af faderen.
Det er gratis at oprette en konto