Elektromagnetisme: teori, historie og Maxwells ligninger

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et

felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker

disse partiklers bevægelse. Samtidig påvirker partiklernes ladning og bevægelse det

elektromagnetiske felt.

Historisk udvikling

Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang hvordan en kompasnål påvirkedes af en elektrisk

strøm i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, 2 år efter at voltasøjlen første gang

blev konstrueret. Romagnosis opdagelse af en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme blev

i det store og hele overset af samtidens videnskabelige miljø.

Opdagelsen af elektromagnetismen tilskrives derfor ofte H.C. Ørsted, der ved et tilfælde

observerede den samme effekt i 1820, mens han forberedte sig til en forelæsning. En mere komplet

teori, der bl.a. samlede og udvidede Faradays og Ampères resultater, blev udviklet af James Clerk

Maxwell i 1873.

I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have

fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.

Elektromagnetismen er den samlede teori formuleret af James Maxwell til forklaring af

sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Det grundlæggende i denne teori er begrebet

det elektromagnetiske felt.

Et stationært elektromagnetiske felt er altid knyttet til dets udgangspunkt. Som eksempler på