Stil til novellen 'En flink dreng'

Simone Nyborg En flink dreng En flink dreng Jeg st r og kigger ud af vinduet p 3. sal. Kigger p den verden, den by, som engang var en hel anden, inden krigen. Hvis man t nker bare ti r tilbage. Dengang jeg kun var 15 r gammel. P det tidspunkt var der store h jhuse overalt i K benhavns centrum. Nu er alt n sten ved at v re bygget op igen. Hvor er det utroligt, hvordan det kan g s hurtigt at smadre en hel by, n r det n rmest tager en livstid at bygge det hele op igen. Kun f steder kan man se at der engang har set helt anderledes ud. Somme tider t nker jeg tilbage p min barndom, s fandens h rd, men samtidig god. Det syntes jeg i hvert fald dengang. Jeg m dte min mor den dag jeg fyldte 16. Jeg havde dengang fundet hendes adresse i min plejemors skuffe, og besluttede derfor at skrive til hende. Jeg skrev at jeg havde det godt, og spurgte ogs til min far. Der gik 7 m neder f r hun svarede tilbage. Hun skrev at min far var d d i en arbejdsulykke, men at hun trivedes alligevel. Hun undskyldte mange gange for at have bragt mig i denne situation, og at jeg skulle hilse mange gange og sige tak til mine plejefor ldre. P det tidspunkt var jeg vred p hende. Det var hende som havde givet mig v k, og hvis hun ikke engang gad og svare p mit brev, s kunne det vidst ogs v re lige meget med at have kontakt. For s virkede det jo ikke ligefrem som om at hun var interesseret. Men m des med mig ville hun gerne. Jeg toget til K benhavn to uger efter, og vi aftalte at vi skulle m des p r dhuspladsen. Det var meget akavet da vi m dtes, og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige til hende. Jeg kunne m ske godt lidt se, at hun lignede mig, det r dbrune h r, og de n rmest sorte jne. Hun s gammel ud. Store sorte rander under jnene, og gr stribet h r der s helt mat ud. Hendes t j var beskidt, og hun lignede faktisk slet ikke en dame, der kunne v re min mor. Vi snakkede lidt om vind og vejr, og kom ikke rigtig ind p , hvordan vi hver is r havde det. Vi gik ind i en butik, der l ned af en lille sidegade. Inde i butikken var der fyldt med glas, og andre pynteting, som malerier, forgyldte lysestager, og en masse forskellig te, som man selv kunne blande i en lille papirspose. Der lugtede s dt, og samtidig som om der ikke var blevet gjort rent siden 1700 tallet. Bag ved kassen stod der en kraftig ldre dame, som kiggede mist nksomt p os. Hun gav os et blik der sagde: "hvad laver i her? Som om i havde nogle penge.." Om min mor havde penge, vidste jeg ikke. Jeg havde taget halvdelen af de penge som jeg havde sparet sammen siden sidste jul, ikke noget man kunne k be hele K benhavn for, men nok til at k be en lille souvenir til familien derhjemme. Imens vi gik i inde imellem de h je reoler i butikken, sagde vi ikke et ord til hinanden. Det var ikke fordi jeg ikke havde lyst til at tale med hende, for jeg havde rigtig mange sp rgsm l, som jeg gerne ville have svar p . Hun behandlede mig n rmest som en fremmed, som om vi bare lige havde m dt hinanden, og aldrig havde haft nogen relation til hinanden. Jeg gik hen bag en reol fyldt med gamle antikke potter. Jeg fandt en jeg godt kunne lide, vendte jeg mig om for at vise den til min mor, jeg sagde ikke noget, men fik en chok, lige der bag ved mig, stod hun og lagde ting ned i sin taske, som ikke var hendes. Min mor var en tyv! Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle Billedkunst 3