”Den sidste balkjole” er skrevet af Herman Bang i 1887, hvor Herman Bang under det moderne gennembrud satte problemerne under debat og skrev om de stille eksistenser. Forfatterne satte fokus på realisme hvor virkeligheden blev gengivet som man oplevede den. Herman Bang ønskede en ny form for litteratur, og derfor gjorde han op med romantikken, hvor alt blev fremhævet idyllisk. Dette erstattes af realistiske og problematiserende litteratur, hvor Herman Bang ofte skrev om problemerne i samfundet især problemerne mellem manden og kvinden. Herman Bang benytter i sine fortællinger sig af de impressionistiske virkemidler, hvor han beskriver det han ser så objektivt som muligt, hvilket også kommer til udtryk i ” Den sidste balkjole”.
Da Herman Bang er en impressionistisk forfatter, er novellen præget af de impressionistiske virkemidler. Novellen starter uden nogen form for indledning, og derfor bliver man som læser trukket direkte ind i handlingen, hvor overgangen mellem scenerne ikke er til få øje på. Teksten er inddelt i usammenhængende øjebliksbilleder, som virker ulogisk, og hvor vi som læser selv skal finde frem til en konklusion. ”Hvor flinkt flittige fingre flyve frem mellem alle de Skyer af Pliseer og Volanter. Og mens Antonie syer, bøjer Moder og Søster Emma sig frem og ser til. De snakker alle, med ansigterne ind mod Lampen”. Vi befinder os i et idyllisk hjem, hvor man kan fornemme harmonien mellem moderen og hendes to døtre.
Det er gratis at oprette en konto