Herodot (?) blev chokeret, da han besøgte Egypten i det 5. århundrede, for da han vendte hjem, skrev han i sine rejseerindringer, at egypterne havde vendt de regler, der gælder for mennesker, på hovedet.
I Egypten var husholdning og børn kvindernes primære ansvar, men i Grækenland skulle kvinderne blive hjemme og passe hus og børn. Egyptiske kvinder kunne gå, hvor de ville, og når de ville. For eksempel oplevede Herodot, at kvinderne ofte både købte og solgte på markedet, mens mændene blev hjemme og arbejdede ved væven. Egypterne fordelte arbejdet efter kvalifikationer og ikke efter køn. Man gjorde det, man var bedst til. Både mænd og kvinder var håndværkere, bagere og bryggere. Der var kvindelige læger, tempelpræster og musikere. Præster og præstinder levede ikke adskilt som munke og nonner. De giftede sig med hinanden. De havde familie og børn. De kom fra alle klasser. Og de fik løn for deres arbejde – ligeløn vel at mærke.
Samme retsstilling
I Egypten havde kvinderne samme retsstilling som manden. Kvinder kunne sagsøge mænd – og de gjorde det. De kunne bringe enhver sag for retten. De kunne vidne i retssager. Et retsdokument fortæller eksempelvis om en kvinde, der lånte sin mand »penge« (i naturalier) – og tog hele 30% i renter i tre år. Kvinder havde ret til at købe og eje fast ejendom, og når de skrev testamente, bestemte de suverænt, hvem der skulle arve dem. Hvis de sad i bundløs gæld, kunne de sælge sig selv som slave – og det samme kunne mænd.
Det er gratis at oprette en konto