I 1864 bestod det Danmark af tre hovedområder: Selve kongeriget Danmark, Slesvig og Holsten. Dertil kom de mindre betydningsfulde dele: Lauenborg, Island og Færøerne plus kolonierne Grønland og de Vestindiske øer.
Indbyggere
Areal (km2)
Kongeriget Danmark
1.600.551
39.000
Hertugdømmet Slesvig
409.907
9.436
Hertugdømmet Holsten
544.419
8.417
Hertugdømmet Lauenborg
50.147
1.183
Helstaten Danmark, i alt
2.605.024
58.036
Danmark havde med grundloven af 1849 fået en fri og moderne forfatning, men denne gjaldt ikke i hertugdømmerne. Her var den danske konge stadig enevældig hersker. Regeringen turde trods alt ikke lade grundloven gælde i Slesvig-Holsten, så længe hele den sydlige del af Slesvig ikke ønskede at indgå i kongeriget. I Sydslesvig ønskede man at Slesvig og Holsten blev optaget i Det tyske Forbund.
Tyskland bestod af 39 små og store kongeriger, fyrstendømmer og fristæder kaldet Det tyske Forbund. Hertugdømmer Holsten og Lauenburg var også medlemmer af forbundet. Det betød at den danske konge som hertug i Holsten og Lauenburg også havde rang af tysk fyrste. Østrig var som permanent formand den dominerende magt i det tyske forbund.
Novemberforfatningen= grundlovsændringer. Der var nogle der hed de nationalliberale det var frihedselskere, men de vil ikke have at grundloven skulle gælde i Holsten/Lauenburg kun i Slesvig. De frygtede at Holstenerne ville stemme tysk.
Det er gratis at oprette en konto