Terrorisme: personlige refleksioner og konsekvenser

I André Bentsens tekst ”Når terror bliver nær,” beskrives det hvordan to drenge fra Rødovre oplever det, når afstanden til Talibans bombeangreb forandre sig fra at være 3000 kilometer til 300 meter. Til at starte med var det glæden der var størst, da Rasmus meget heldigt kunne tage sin familie med på en afbudsrejse til Sharm el-Sheik. Da Alex om natten havde hørt et kæmpemæssigt brag, havde han nysgerrigt bevæget sig ud på balkonen, og da han var kommet derud, blev han hoved mødt af en knytnæve da der få sekunder efter sprang endnu en bombe på et hotel nogle få hundrede meter væk. Alex forklarer situationen som at være meget ubehagelig, og ikke mindst total uvirkelig, da han for ganske få øjeblikke siden havde ligget og sovet på badehotellet, og få sekunder senere blive ramt af trykket af en bombe. Rasmus forklarer, at man lige pludselig begynder at tænke over hvor sårbar man er. Og angsten for at blive offer for en eventuel kommende bombe er næsten ubeskrivelig. Et eller andet sted forstår man godt hans frygt, fordi man fik senere at vide at der var blevet sprunget 7 bomber, og at de havde dræbt op mod 90 mennesker.