Filmen om Gasolin’ er et af de stærkeste danske rockhistoriske dokumenter nogensinde
Tre måneder efter Gasolin’ var gået i opløsning i august 1978 tager Franz Beckerlee plads i venteværelset på Christianshavns socialkontor blandt subsistensløse og stive grønlændere, der med vantro i stemmen må spørge den tidligere guitarist i Danmarks største rockband, hvad fanden han laver der.
Forud er gået ni år, der skulle revolutionere dansk rock og gøre Franz Beckerlee, bassist Willi Jønsson, trommeslager Søren Berlev og sanger og sangskriver Kim Larsen til landets største rockstjerner.
Det er den på alle måder klassiske historie om store personligheder, der i kraft af store indbyrdes modsætninger, men samme mål skaber det unikke i et spændingsfelt, der uundgåeligt ender med at tage livet af succesen – her personificeret i Beckerlee og Larsen.
Efter 27 år synes der at være løbet så meget vand under Langebro, at især Kim Larsen og Franz Beckerlee er klar til at forholde sig til historien, dog muligvis med hver sin dagsorden. For som Kim Larsen siger det i åbningsscenen om et langt liv med Gasolin’ som skygge: ”Lad os nu få det ud af verden.”
Det hele og ingenting
Det gør de så, Gasolin’, med især Beckerlee og Larsen som gode og lystne fortællere, der sammen med Willi Jønsson som den klassisk mæglende bassist, kaster lys over bandet og en tid, hvor fred og kærlighed var afløst af rå realisme – smukt iscenesat af instruktør Anders Østergaard, der også stod bag den fremragende dokumentar Tintin og mig.
Det er gratis at oprette en konto