Danske planter: Brændenælde, Mælkebøtte, Eg og Bøg

Planten Brændenælde som kaldt på latinsk Urtica Dioica. Deres stængler er firkantede, ru og tæt dækket af stive hår. Deres blade er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Begge sider er dækket af stive hår. Blomsterne dannes ved skudspidserne, hvor de sidder i grenede nøgler. De enkelte blomster er små og mangler kronblade. Frøene er nødder. Rodnettet består af gule, vandrette jordstængler, og lodrette rødder. Alle dele over jorden er planten forsynet med hule brændhår, det har vist sig at være en cocktail af histamin, acetylcholine og 5-hydroxytryptamine og en endnu ikke registreret ingrediens. Planten har et højt indhold af forskellige mineraler og vitaminer. Brændenælde findes overalt i landet på steder, hvor der er rigelig adgang til vigtige gødningsstoffer, specielt kvælstof. Den er indikatorplante for kvælstofrig jord og optræder i samfund med andre arter. Planten er spiselig og bruges til suppe, stuvning og som krydderurt. Mineralindholdet kan udnyttes ved at bruge planten til fladekompostering eller brændenældeudtræk.

Mælkebøtte

Almindelig Mælkebøtte kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en flerårig urt, som danner en grundstillet roset af blade det første år. Bladene er elliptiske med dybe, høvlformede lapper og hel rand. Oversiden er friskgrøn, mens undersiden er mat lysegrøn. Blomstringen sker normalt mellem april og maj, men græssede eller klippede planter kan blomstre helt frem til september. De gule, tungeformede blomster er samlet i en endestillet kurv, der sidder på en opret, hul stængel. Rodnettet består af en kort, lodret rodstok, en kraftig og dybtgående pælerod med tynde siderødder. Alle dele af planten rummer en hvid, mælkeagtig saft. Den kraftige, næringsrige rod og de mange flyvende frø gør arten til et ofte set ukrudt. Planten er hjemmehørende i Europa og Asien, men den er udbredt og naturaliseret i alle klodens tempererede egne. Den optræder på udyrkede arealer, på græssede marker, i haver og langs vejkanter. Roden kan anvendes som kaffesurrogat. Bladene kan anvendes som foder til mindre husdyr, og også i salat, hvis bladene er unge, eller hvis de bleges som julesalat. Mælkebøtte har meget a-vitamin og også en del c-vitamin. Mælkebøttens saft kan smøres på efter eller før berøring af brændenælder, og fungerer som et let smertestillende middel.