“Film” er en novelle om medmenneskelighed, som Helle Helle har valgt at sætte fokus på. Medmenneskelighed er efterhånden en sjældenhed, og vi affinder os bare med det – eller gør vi? Novellen tager fat på grundlæggende problemer i samfundet som manglende medmenneskelighed og egoisme, eller er problemet rent faktisk, at folk ikke længere ved hvordan man skal redde liv? Teksten skildrer via kontrastpersoner og pinlig tavshed en af de store samfundsændringer, der er sket i Danmark de sidste 20-30 år.
Helle Helle skriver i sin typiske 90’er-stil, hvor følelserne i teksten er noget, man skal gætte sig til, og hun udstiller ofte kommunikationsproblemer og sociale problemer - akkurat som i denne tekst fra 1996, hvor man sagtens kan se realisme-stilen.
Helle Helle skriver tit med mange huller, som man selv skal udfylde. Hun lader læseren læse mellem linjerne for at finde frem til de komplikationer, der er i forhold mellem mennesker. Hun skildrer også i mange af sine værker mennesket med kritik. Novellen ”Film” er præget af en af hendes yndlingsskrivestile, realisme. Her er det fortællerens/hovedpersonens opfattelse og iagttagelser, der skildres for at give et autentisk og først og fremmest, reelt billede.
Tiden i novellen er meget uvis, men man kan fornemme, at vi er inde for de seneste 20-30 år, i dét der både er biograf, mønttelefon, amerikansk film og stjernekrigsmusik. Sidstenævnte var vidst meget populært i starten af 80’erne og løbende op igennem 90’erne også. Novellen foregår primært i biografsalen.
Det er gratis at oprette en konto