Klassificering af Wessels parentesbemærkninger i Comiske Fortællinger
Indledning
Eftertiden kender ham, som forfatteren af Kierlighed uden Strømper, Comiske Fortællinger og korte digtene. Andre skuespil var ikke så stærke mod tidens tand. Wessel var meget betydningsfuld, ingen ”av de norske dikterne fra 1700-tallet er så spunnet inn i myter som Wessel.” (NLH s.575–7.) Komiske fortællingerne blev trykt i Johan Herman Wessels humoristisk ugeblad, som udkom fra 1784 til 1785. Ugebladet hed Votre Serviteur Otiosis (dvs: Deres tjener. For dem, der har ledige stunder), og indeholdte først og fremmest Wessels digte. I dag er Wessels fortællinger respektfulde, og farverrige med hensyn til alvorsfulde digtning i denne tid. Wessels succes skildrer godt, at der er ikke så mange digt i norden, som mennesker kender ex capite; den første strofe fra Smeden og Bageren er sådan. (NLH s.578.)
Der var en liden Bye, i Byen var en Smed,
Som farlig var, naar hen blev vred.
(...) (W. s.71.)
Genren stammer fra Wessels forbillede fra den franske klassicisme, La Fontaine. Denne genre levede videre, blandt andet skrev H.C. Andersen også komiske fortællinger (fx Konen med Æggen osv.). ”Wesselgenren” blev videreført af Jens Baggesen i Denmark. (NET) Det nye forsøg adskiller forskellige motiver, temaer i hans fabler: Kloge kontra mindre kloge; ægtefællers utroskab; jyders dumhed; latterlige konventioners; det jævne menneske i magtens vold. Men anekdoten er, at Wessels vilje var blot at skrive en parodi, som komisk modstiller det ophøjede og det jævne. Man kan finde i disse eventyrene den ”typiske wesselsk”, som ”menneskeligheden, selvironien og den sproglige vitalitet” (NET)
Det er gratis at oprette en konto