Da jeg var en lille dreng, elskede jeg at lege med bold og alt sport. Jeg startede med det mindste, som er på størrelse af en øjesten. Kugler som er små og lavet af glas. Spillet gik ud på at ramme kugler i hulet, ved at skubbe den med dine tommelfingre. Hver gang man ramt hulet så vandt man alle kuglerne. Jeg kom altid hjem med masse af kugler. Derefter gik jeg til bolde som sandsynligvist var lidt større end kugler. Ligeså stor som et æble, som var cricket. Cricket er ikke særlig godt kendt i Danmark, men er meget kendt i lande som i asien og London. Der er det meget populært. Og det er næsten ligesom baseball, (Amerikanske sport). Det var jeg meget god til, jeg lavede ikke andet end at rende rundt med bat, bolde, og tape til bolden i tasken. Fra jeg stået op om morgen, til jeg gik i seng var det kun Cricket.
Da jeg så kom på 10års alderen, begyndt krigen og vi flygtede til et andet land. Pakistan vores naboland. Der var ikke noget bold kun drageløber og det bryd jeg mig ikke særlig meget om. Min far han arbejde for FN, og var meget kendt på det tidspunkt. Så vi var ikke i sikkerhed. Min familie var i fare så vi blev nødt til at flygte fra asien helt. Også flygtede min far uden os, vi vidst intet. Efter pr. år kom der en tjeneste mand med en besked. Min far var i liv og var i et meget sikkert sted og fredelig ophold i Danmark.
Det er gratis at oprette en konto