Hvis kærligheden er en illusion, så til helvede med virkeligheden.
Elsa Gress
Skønheden, de runde kurver, de smidige bevægelser. Sveddryppende håndboldkvinder kan med deres sensuelle bevægelser på banen stimulere de mandlige hormoner. Det er på trods af, at kvinderne løber sveddryppende rundt med ucharmerende blå knæbind, der ville få enhver stylist til at græmme sig voldsomt. Disse velformede kvinder gør sporten til kunst, hvor man betragter og indsnuser hele atmosfæren og intimiteten, der uspiller sig på banen. Skønhedsoplevelsen fremstår som det essentielle gennem de 60 minutter kampen varer – skønheden er kvinderne, skønheden er det centrale. Et snært af erotiske fornemmelser perciperes.
Første afsnit er taget med, da det vil give en ekstra nuancering med henblik på en videre analyse og fortolkning af digtene. Det giver et praj om det tidløse fundament, der danner hele grundlaget for de to digte – kærligheden. Kærligheden er en kompleks størrelse, og der er derfor uanede aspekter at inddrage, men der eksisterer visse karakteristiske træk, der gør sig gældende i både første afsnit og i de to digte:
”Veninden, smidigbøiet / Jog den i dristig Bue, Og fulgte den med øjet.” ”…Og den flyvende Bold springer op / mod din Kjoles Søm, / og du kaster igen og jeg hører / et Boldtræ slå” ’Veninden’ og ’din Kjoles Søm’ er begge indikatorer, der beretter om ’skønhedernes’ køn, hvilket ikke overraskende er kvinder (det er ret åbenlyst, når det er to mænd, der er ophavsmænd til digtene.) Hvilket køn personerne er, skal man dog ikke knytte større betydning til end bare en nøgtern underretning. Det essentielle i de to citater er evident af anden karakter: det sensuelle i forbindelse med en kvindekrop i bevægelse. I ’Fjerboldtspillet’ betragter fortælleren en dristig bue, som rent objektivt kunne betragtes som fjerboldens parabelbane, der jo skildres som en bue – ligesom de fysiske love foreskriver det. Fjerboldens bane følges hovedsageligt af de to kombattanter og de kvindelige tilskuere. Mændene derimod… - de betragter de sensuelle og intime buer og kurver, der fremkommer ved kvindes kraftanstrengelser. (Parallel til Hr. Jensen der, undskyld udtrykket, sidder hjemme foran skærmen og savler, når håndboldpigerne havner i forskellige akrobatiske stillinger efter en scoring). Samme oplevelse har ’betragteren’ i ’De spiller Bold på Vejen’. Bolden, der hopper op mod kjolens søm - et kort øjeblik får man en voldsom trang til at blive forvandlet til en bold og hoppe målrettet hen mod kvinden. Hun kaster bolden, hvorved hun udfører en kropslig bevægelse – en intim bevægelse. Lidt efter høres boldtræets slag. Igen synes der at være flere måder at opfatte den sekvens på. Ja, boldtræet slår bolden ud i marken…Boldtræet kan slå - lige så vel som boldtræet kan dunke. Boldtræet er erigeret… Kvindens bevægelse har vakt mere en bare opsigt hos den mandlige tilskuer. Hun har fremprovokeret en intens aktivitet af mandlige kønshormoner med erektion af penis som en indlysende konsekvens. (Her undlades en beretning om, hvad Hr. Jensen kan foretage sig under en kvindehåndboldkamp…)
Det er gratis at oprette en konto