DNA er det molokyle som hos alle højere organismer bærer arveegenskaberne, altså generne. I hver cellekerne findes der DNA svarende til ca. 100.000 gener. Et gen er koden eller opskriften på dannelsen af et bestemt protein. Et gen kan bestå af op til 1000 basepar. Generne kommer til udtryk på baggrund af rækkefølgen af basepar som i proteinsyntesen omdannes til protein.
DNA er en meget tynd spiral formet streng. De er bundet af sukkermolokyler, Adenin. Thymin. Guanin. Cytosin. Som vi kender som: A, T, G og U. Kromosomer kan vi sammenligne med en stige der er snoet. Kromosomer er lange DNA-strenge. Kromosomer indeholder også nogle andre molekyler udover DNA. De fungerer ligesom et skelet i kromosomet. DNA er rullet omkring molekylerne.
Når man for børn, for man både gener fra mor og far. 23 kromosomer kommer fra ægcellen og der kommer 23 fra sædcellen, og de passer sammen parvis. De to genere der passer sammen inde for den samme egenskab sidder over for hinanden som et kromosompar. Det vil siges på den måde, at de to genre du får ind for den sammen egenskab, kommer der en fra din far og en fra din mor. Menneskets kromosomer er ikke lige store og har ikke lige mange gener. Det her egenskaber gælder også for dyr og planter.
Det er gratis at oprette en konto