'Adams fest': Handlingsreferat og karakteristik

Personkarakteristik af Adam, Sandra, Bjanka, Jussi og Zakarias.

Miljøkarakteristik

Handlingsreferat

I begyndelsen var det mørkt, han kunne høre eksplosionerne og bragene. En aften ser han gløden af en cigaret. Bag den er en pige, og hun talte til ham. Hans instinkt sagde at han skulle søge nedad, og han fandt ned til kloakkerne og sov der. Han mærkede noget ved hans hoved, det var et sår. Alle husene var ødelagte, og knuste. Han fandt en gård, hvor der lå en kælder. Han fandt en vandpyt, som han drak af. Nede i kælderen var der 2 rum, i det ene rum var der æbler. Der lå en død mand. Han tjekkede den døde mand, og han havde en pakke kiks i lommen. Den døde mand havde en uniform, og nogle støvler på. Han tog støvlerne af, og lagde dem i hjørnet. Han skulle af med den døde mand, og slæbte han væk fra gården, og lod han ligge lidt uden for gården ved et metalrør. Han ville bo i kælderen. Han sov hele tiden. Han skulle ud og lede efter soldater, for at finde nogle flere kiks. Han havde fundet en have, med masser af træer. I haven var der to soldater, og heste. Han kunne godt lide heste, de gjorde ham glade. En dag kom der en pige ind på hans gård. Hun spurgte om der var nogen, og om personen havde noget vand. Han kastede sten på hende. Hun spurgte igen, og sagde hun ville gå, lige så snart at hun fik noget vand. Hun drak vandet fra vandpytten, og hun gav et cigaret for det. Han fik en cigaret af hende, og han huskede han havde set sådan en før. De talte, men han talte ikke så godt. Hun ville ikke gå, så hun bestemte sig for at blive natten over. Han kunne ikke huske hans navn, og hun gav han navnet Adam. Hun hed Sandra. Om aften, synes hun det var for hårdt og koldt at ligge der inde, så hun lagde sig sammen med ham. De talte om, at krigen var over, og mange af soldaterne var døde. Måske havde han selv været soldat. Han kunne ikke huske noget. Så var de sammen. Om morgen skulle hun gå, og Adam fulgte efter hende, og ville gerne se hende igen. ”Elefanter” var det hun sagde. Hun gav han nogle cigaretter, som hun sagde han skulle bruge til at bytte til mad. Det eneste mad der var tilbage var æblerne, men de var rådne. Han skulle finde noget mad. Han tog soldat støvlerne på. Adam sprugte om mad, og en mand kom hen til ham og sagde han skulle følge med. I en lejlighed, var der var en pige, hun hed Yanina. Hun havde brune øjne. Yanina gik ind i et andet rum, og der kom et skrig. De løb der ind, og der var et reb der hang ned fra vinduet. Han løb væk. Han tænkte på Yanina og Sandra, men Yanina var død nu. Der var en ung fyr der fangede Adams opmærksomhed. Han havde hvidt hår, og en binding om hans arm. Han råbte hej. Han sagde det navn han hed før mørket. Adam huskede ikke han kendte ham, han ville bare finde noget at spise. Han så et oprydningshold. En soldat råbte til ham at han skulle blive, og hvis han løb ville de skyde ham. Sejtsherren kom hen til ham med en skovl, de skulle grave sten, grus og sand væk. De skulle være færdige inden i aften. Når de døde blev fundet, blev de brændt til aske. De fik brød og spise. Han mødte en rødhåret fyr, han hed Zakarias. Han boede med hans mor. Adam kunne tjene nogle ekstra cigaretter, hvis han kom op til byporten om aften. Adam stak af, og han løb bag mure og gemte sig. Han så på et grønt område, det måtte være parken. Adam havde fået fat i noget oksekød, men der kom en lille pige og tiggede om noget af det. Hun fulgte efter ham, og hun græd. Hun sagde at han skulle tage hende med, og hun var blevet væk fra hende mor. Hun hed Bjanka. I stedet for at finde Sandra, gik han med en lille pige. Hendes mor hed Flora, og Adam skulle hjælpe med at finde hende. Adam tænkte på, hvordan han kunne slippe af med hende. Hvis Sandra kom tilbage, så skulle hun ikke være der. Det var altid Adam der skulle hente vand, ved vandposten. Efterhånden begndte han at lærer nogle af damerne af kende, og så snakkede de. En af dem hed Jannicka Franck. Der var tit hold der var i gang med at rydde op i byen, og han meldte sig på holdet. Det startede klokken 7 om morgen, til 6 om eftermiddagen. Man fik brød midt på eftermiddagen, og så fik man pengene om aften. Bjanka skulle også med, for at tigge om mad. Hun fik tit brødraster, kartoffler og nogle gange cigaretter. De så Jannicka Franck. Hun fortalte at hun lige var flyttet hen i et skur, og hun gerne ville tale med deres mor. Hun skulle ikke vide, at Adam ikke boede sammen med hans mor. Det var svært at få et arbejde nu, for de fleste steder krævede de, at man skulle have et legimationskort. Hvis han skulle have det, skulle han regitres på bydelskontor, men det kunne han slet ikke. Adam synes Bjanka var så klog, og han elskede når hun grinede. Han mente de havde brug for hinanden, og de hørte sammen. En dag var de gået ned til en ruin, de fandt et stykke papir, blyant og en kogebog. Adam kunne ikke læse, så Bjanka ville lærer Adam læse. Han gik over i parken, og faldt i søvn. Om morgen blev han vækket af nogen der råbte, det var to mænd, som havde taget Adams sko. Bjanka sov da han kom hjem, og Sandra havde været her. Hun havde skrevet en besked. Adam kunne ikke læse selv, så det skulle Bjanka gøre for ham. Men hun ville kun læse brevet, hvis Adam legede med hende. I brevet stod der at hun havde været forbi, og Adam skulle mødes med hende ved den store port om søndagen. Han fandt ud at, at Jannicka var Zakarias mor. Adam fortalte at to mænd havde taget hans sko, og de måske kunne gøre noget for at få nogle sko. Han skullr gå ud, og sælge ærter. Da Adam får solgt alle sammen, skulle han til at gemme cigaretterne, men han tabte dem alle sammen. En dreng tog mange af dem, og løb. Adam løb hurtigt efter og fik fat i ham. Pludselig var Bjanka der, og hun sagde at han kunne komme med hjem. Drengen havde kun 40 smøger tilbage. Så nu skulle Adam skaffe 60 smøger. Drengen hed Jussi. Zakarias var kommet ned i gården, men Adam havde ikke alle smøgerne. Han kunne ikke få skoene før han havde skaffet dem alle. Adam skulle gøre Zakarias en tjeneste, bare i en nat. Han så en pige, det var Sandra. Hun gik hurtigt, og Adam var lige bag efter. Adam havde taget et blomst med til hende, hun synes de var pæne. De var gået hen til parken, og de sad og snakkede. Hun synes han snakkede meget bedre, end første gang hun talte med ham. De kyssede. De tog tilbage til kælder, og de sov sammen, alle 4. Om morgen, kom Bjanka hjem med brød, og Jussi havde skaffet de 60 smøger. Nu spiste de morgenmad, og Sandra var helt rolig. Sandra og Bjanka skulle indrette kælderen. Adam og Sandra sov på rigtige madresser, inde i det ene rum. Jussi og Bjanka sov på sengebunde og tæpper, i det andet rum. Det var dejligt at Sandra vågnede op med Adam hver morgen, og hver dag skulle alle sammen dele mad. De måtte højst tage en bid, når de havde fået noget mad. Skolerne var begyndt at åbne igen. Adam hørte fru Franck tale med en kvinde, der hed Adi. De talte om Adam, Bjanka, Sandra og Jussi. Sandra kendte godt Zakarias, det var sømanden. Hun var bange for ham. Adam arbejdede for Zakarias næsten hver dag, Adam vidste ikke hvor Zakarias havde alle de varer fra. Hun fortalte ham om sin fortid, den tid før Adam. Dengang der var krig, skulle hendes far kæmpe. Sandra og hendes mor skulle evakueres til en lille landsby. Hendes mor fik det værre, men hun blev nødt til at arbejde, for at få noget at spise. Det var det væreste arbejde, hun skulle lave granater i stalden. Soldaterne ville give Sandras mor fred. Sandra var kun en pige, og hendes mor gemte sig i et hønsehus. Sandra kom nogen gange ud med brød og kød, men hun ville ikke tage i mod det. Sandra sov ved en mand, han var en god mand. Han ville beskytte hende. Det blev bare ved, og hendes mor fik det dårligt. Der var et lager i huset, hvor der lå mad. Sandra havde fået det at vide, og hun fortalte det til hende mor. Så hende mor kunne stjæle maden inde i lageret. Om aften kunne Sandra høre et skud, men hun var sammen med kaptejnen. Da hun vågnede op, fandt hun hende mor død. Hun havde et skudsår i ryggen. Officerne var anderledes, de tager sig af piger. Sandra kunne ikke se Adam i øjnene, hun rystede i hele kroppen, og det alt sammen var bare på grund af mad. Men Sandra havde åbnet sig for Adam. De sagde at deres mor hed ”Danilo”til efternavn, men det var rigtigt kun Jussis efternavn. Bjanka savnede hendes mor, hun ville have hjælp til at finde hendes mor. De lavede et skildt, og det blev hængt op på et plankeværk. Der var en sejrfest. Der var musik, og masser af mennesker. Adam maste sig gennem en masse mennesker, og så Sandra. Hun dansede med en asiat. Hun sagde, at hun ikke kendte ham. Han kunne høre fru Franck og Zakarias skændes, hun ville gerne smide ham ud. Adam bankede alligevel på, og ville sprøge Zakarias om han havde noget der skulle sælges. Fru Franck havde sagt til Adam, at han ikke skulle komme mere. Zakarias og Adam lavede en aftale med at Zakarias kunne have sine varer i Adams kælder. Natten var kommet, de skulle mødes en time efter solnedgang. Sandre troede, Adam ikke ville have mere med hende at gøre, hvis han vidste hvem hun var sammen med. Hun havde set Adam og Zakarias sammen. Hun vidste han fik hans folk til at angribe soldater, nakke cigaretter eller penge. Han havde en liste med alle hans medarbejder. Han ville ikke undgå Sandara, men han ville heller ikke undgå handlen emd Zakarias. Han skulle mødes med Zakarias, og der var også en anden fyr der. Han havde en hue over ørene, så man kunne kun se munden, øjnene og næsen. Det var Adams nye marker. Han fik en pistol, og de skulle nakke penge. De skulle hen til hotellet og gøre det. Der kom en soldat, og en pige ud fra hotellet. De skulle tage soldatens penge, og han havde mange penge. Adam skulle skyde soldaten, for ellers ville den hvidhåret fyr, skyde pigen. Adam skød ned på jorden, og lod som om han skød soldaten. De skyndte sig at løbe væk. Der var en mand der sad op af muren, ved kirken. Det var ham der var vagt ved hotellet. Han hed Eddi. Han spillede fantastisk på hans mundharpe. Det var som om musikken talte til han, han forstod hvad den sagde. Adam ville ikke arbejde for Zakarias mere, og han ville holde en sejrsfest. Så ville der være dans, og alle vile være glade. Det var det Sandra ville have. Eddi kunne spille til Adams fest. Han gik hjem mod gården igen, og kiggede rundt. Sandra kom lige ind, da han var på vej ud. Hun skulle hen til sømanden, hun var kommet med et brev til ham. Nu skulle Adam bare finde tallerkner, gafler og alle mulige ting. Mad, og drikkelse. Han havde 4 dage til at skaffe alting, han gik rundt alle mulige steder. Han fandt en lejlighed, hvor de fandt nogle sølvtallerkner, vinglas og sølvbestik. De fandt også dun, servietter og en flaske vin. Adam kunne få et job i parken, hvor der var en pæn løn. Der skulle ikke komme kunder, mens der var fest. Zakarias ville tale Adam fra det, men han skulle ikke have sit lager hos Adam mere, det var slut med varer. Han måtte finde en ny hjælper. Zakarias sagde at festen ikke ville ændre noget, og der ville ikke ske noget med lageret. Der var kommet et langt bord, med tallerkner, glas og kopper. Der var bakker med brød, og en tønde sild. De havde også skaffet frugtsaft, og de havde fundet spande til at sidde på. Der kom ikke nogen med det samme, men det begyndte at blive mørkere, og der kom flere og flere. Adam tænkte på hvordan han igennem månederne, han klaret det. Sandra ville nok komme med nogle. Laget var helt lukket, og låst. Adam skulle holde en velkomst tale, og Bjanka hjalp ham lidt. Der var kommet en flok mennesker, Sandra var i flokken. Officerne, soldaterne og Zakarias stod sammen. Soldaterne jublede, og var næsten allerede fulde. Der var kommet kunde, men de skulle ikke handle nu. Alle sammen dansede, og Adam dansede med Bibi. Ham med det hvide hår var kommet, og han skulle ikke være her. Han fik et flashback. Han begyndte langsom at huske hans mor, far og hans bror. Han huskede skolen og hans hus. Han huskede den hvidhåret fyr, han hed Lorenz. Lorenz havde en bror, han hed Felix. Han husker militæret, og nu kunne han huske hvor han kendte dem fra. Der var en de kaldte urmageren. De skulle i krig, og forsvare byen. Urmagen skulle holde vagt ved broen, men ville løbe væk. Felix ville skyde urmagen, men Adam nåede at skyde Felix først. Adam var løbet væk, ind igennem ruiner, løb ind i huse og rundt omkring og skjulte sig. Så kom mørket. Var Lorenez nu kommet for at slå Adam ihjel? Han skulle gå nu, festen var ved at blive dårlig. Alle var gået, og Sandra var gået sammen med de andre. De gik også sammen med Zakarias. Han skulle vide om Sandra var i sikkerhed. Han havde stadigvæk pistolen, som han havde fået af Zakarias. Adam sneg efter Sandra, og de andre. De gik hen mod hestehaven, og de begyndte at dele sig. Sandra og løjtnanten gik hen mod haven. Løjtnanten var Zakarias, og han skulle ikke have hende. Adam var klar på at tage pistolen op, Zakarias og Sandra var sammen. Adam tog pistolen op, og var klar til at affyre. Han måtte vente til de var færdige, ellers kunne han risikere at ramme Sandra. Pludselig var der en der rørte ved han skulder. Det var Adi. Hun fortalte at han ikke skulle dræbe Zakarias, og han en dag ville få en anden kvinde. Adam var vred og rasende, mens han gik hjem. Adam kunne jo åbne lageret. Adam skød med pistolen ind til lageret, og tømte hele lageret, lagde det ud, så mennesker på gaden bare kunne tage det. Der var gratis mad til alle. Han fandt et andet sted at sove, for han var bange for Zakarias ville komme tilbage. Da han kom tilbage til gården om morgen, lå der en person. Det var Sandra, hende øjne var stadigvæk åbnet. Hun var blevet skudt i brystet. Adam kunne ikke tro det. Der var en der svarede på Adam, han sagde Adam skulle smide hans pistol væk. Det var Lorenz der havde dræbt Sandra. Men nu kunne Adam se, hvordan det var at miste noget, man holdte af. Sandra var virkelig død nu, og Adam græd. Der kom politi, og soldater. De trak Zakarias i håndjern, og de trak Adam væk fra Sandra. Adam vidste hvem det var der havde dræbt Sandra. Jussi blev visiteret, og han blev kørt væk med Adam og Zakarias. Fru Franck passede på Bjanka. De kørte meget lang. Adam fik flashback. Han huskede nogle nøgler, som han havde lagt i lommen. Bilen standsede, og han mærkede i hans lomme. Der var ingen nøgler. Det var ikke så slemt om morgen, det var koldt. De spiste brændenældete og byggrød, det smagte ikke særlig godt. Om eftermiddagen skulle Adam gå 10 kilometer efter brænde, han stod i lang kø, og fik kun 2 stykker birkebrænde. Dem skulle de først tænde sidst på eftermiddagen når Jannicka kom hjem. Jannicka arbejdede i ni timer, med at banke mørtelknolde af mursten. Jannicka havde gjort ham lovlig, med et identitetskort. Adam var flyttet sammen med Jannicka, og Jussi i Jannickas lejlighed, hvor der manglede en væg. Jussi var kommet ud af fængslet, noget tid før Adam. Bjanka endte på et sted, med børn uden forældre. Adam var lykkelig efter at ha forladt gården. Nu fik han jo mærker, og for de mærker, kunne han få mad. Hvis man havde mærker, eller en adresse, kunne man starte med at gå i skole, eller søge arbejde. Adam gik i skole, og der gik 40 mennesker i Adams klasse. Når Zakarias kom ud, ville Adam rejse væk. Han ville rejse et sted hen, hvor han kunne møde nye mennesker, se nye ansigter. Han var gået fordi gården efter skole en dag, og kælder var sprængt til et stort hul. Det var sidste gang han var der. Han ville ønske han var tilbage i kloarken. Før han mødte Sandra. Han ville pakke sine ting, og rejse. Han lukker øjne, og ser en glød. Han ser Sandra, og første gang de mødes.