eg kigger lidt på mit bord i skolen. Der roder som sædvanligt helt vildt. Dog skal jeg kun kigge lidt til højre for at se et perfekt opdelt bord. Min sidekammerat for ifølge hende selv stress af at se på rod. Jeg synes rod er hyggeligt. Jeg nyder at se på mit rod, velvidende at jeg er den eneste der kan finde mine ting på bordet. Men derhjemme skal mit værelse var delt ordentlig op, det har jeg en mor der prædiker for mig. Jeg nyder mit rod, fordi det er noget af det eneste rod jeg har at vise omverden. Min sidekammerat derimod har skilte forældre, en tidligere stedfar der var en idiot. Jeg selv har forældre der er gift på 25 år, med hus, hund, børn, og 2 biler. Vi bord i et stille kvarter med familier i alle aldre. Dog er jeg stadig teenager, og har noget skabs rod. Mit hoved roder forfærdelig meget. Jeg kan have de bedste dage, og dagene efter er det de værste. De evindelige tanker om hvorvidt jeg er god nok. Om mine venner egentlig kan li’ mig, og om jeg egentlig er forelsket. I min alder er forelskelse en af de ting der bliver spurgt mest til: ”er du forelsket? Hvem er du forelsket i? Hvem vil du gerne have noget med?” Spørgsmålene bugner sig op, og de ender for det meste på min hovedpude en trist mandag aften hvor jeg egentlig gerne vil sove. Når jeg så endelig falder i søvn, drømmer jeg rodet drømme. Så bruger jeg det meste af morgnen på at tænke over hvad de mon betyder. Så sidder jeg i timerne og hører kun halvdelen af hvad læren siger, så tænker jeg ofte nej hvor jeg er dum.
Det er gratis at oprette en konto