Jeg har altid tænkt meget over, hvordan verden ville være, hvis det kun var mig. Hvad ville der ske med mig? Ville jeg dø, eller ville jeg faktisk leve? Kunne jeg holde mig selv i selskab hele tiden?
Jeg husker tydligt en dag, hvor jeg var alene hjemme, mine forældre var taget på arbejde. Jeg ente med at sidde hjemme hele dagen, jeg var så ensom, at jeg ikke kunne tænke på andet end venner. Jeg har altid haft et rigtig godt bånd til alle mine venner især mine fodboldkammerater, som jeg træner med næsten alle dage i ugen.
Jeg kan stadig huske dengang, hvor jeg var helt alene selvom, der nu er gået 2-3 år. Jeg tror, jeg ringede til min mor 100 gange og min far det samme, tilsidst gad de ikke snakke med mig, min mor sagde bare: ”Skat, nu skal du simpelthen holde op, du forstyre både din far og jeg. ”Lige idet sekund min mor lagde på, tænkte jeg, kan min mor og far overhovedet lide mig?
Dengang tænkte jeg meget over, hvad folk tænkte om mig, og på den måde fik jeg sat mange tanker i gang.
Hvad nu hvis? Hvad gør jeg nu? Alle de former for spørgsmål, spurgte jeg mig selv om. Lige pludselig ringede min farfar, det var nok det bedste, der kunne ske for mig lige der.
Det er gratis at oprette en konto