Jeg ændrer mig selvfølgelig gennem livet, især føler jeg nu at som teenager, at jeg ænder mig meget og især også mit syn på andre mennesker og omgivelserne. Mine forældre ændrer sig også meget, for de er jo trods alt mennesker, og mennesker forandres gennem livet. De ændrer også deres syn på mig og behandler mig anderledes, jo ældre jeg bliver. Jeg får flere pligter, de giver mig lov til flere ting og får så en større frihed over livet.
De første af ens leveår er forældre det vigtigste, synes jeg, for hvis man ikke får nok kærlighed og føler ens forældre har holdt nok af en, så kan man blive i tvivl som voksen om det er i orden man er til stede, og mangel på tro på folk holder af en. Børn der er vokset op hos forældre der er alkoholiker, vokser op med en frygt om når de fx kommer hjem fra skole, om så forældrene ligger helt fordrukne i sofaen og så selv må lave mad og eventuelt tage sig af sine søskende. De bliver ofte meget ængstelige, og har ikke rigtig tiltro og tillid til folk når de bliver voksne og kan måske heller ikke knytte tætte forbindelser, da de ikke har, kunne regne med deres forældre som barn. Noget af det jeg vil sige med det er, jeg har gennem hele mit liv, har tænkt meget over hvordan jeg ville være, hvis mine forældre fx havde været alkoholiker. For så tror jeg ikke jeg ville have vokset så godt op, og min barndom ville have været anderledes, så jeg ikke var endt med at være den jeg er i dag.
Det er gratis at oprette en konto