Blomster er en novelle skrevet af Jakob Ejersbo. Novellen handler om den unge kvinde Sissel, der har problemer med sin familie, og måske mest af alt; med sig selv.
”Blomster” er en skønlitterær novelle, skrevet af Jakob Ejersbo som en del af hans novellesamling ”Superego” fra år 2000. Novellen udstrækker sig som de fleste noveller over et kort tidsrum, i dette tilfælde en enkelt aften. Vi følger en jeg-fortæller (Sissel), som vi også deler indre synsvinkel med, så hendes egne meninger og tanker bliver blandet ind i de ydre handlingsforløb. Novellen er skrevet i nutid og er scenisk beskrevet, hvilket giver os et godt indblik i situationerne.
Jakob Ejersbo vælger at starte novellen i et S-tog mere eller mindre in media res fra hovedpersonen Sissels synspunkt. Hun sidder i toget fordi hun skal besøge hendes forældre i byen Virum. På de 15 første linjer danner vi os hurtigt et indtryk af hvilken type Sissel er, fordi teksten er meget beskrivende og uden dialog. Allerede i den anden sætning (l. 4-5) ”Jeg roder rundt i min neonfarvede rygsæk gennem makeup, pilleglas, tegneredskaber, papirer, pung, softwaremanual til jeg kan finde mine Dieselbriller frem”, danner vi os et indtryk af Sissel, fordi Ejersbo vælger at lade Sissels taskes indhold fortælle om hvad der er vigtigt for hende at have med sig. De moderigtige Dieselbriller, den neonfarvede rygsæk og softwaremanualen giver et indtryk af en moderne travl kvinde. Hendes tøj sladrer (l.7) også om hendes personlighed, og tilføjer ordene ”moderigtig” og ”selvbevidst” til hendes beskrivelse. Med kommentarer som på linje 7-10: ”Jeg ville ønske jeg kunne være fri for det her på en lørdag aften, men det er over to måneder siden, jeg sidst har været hjemme”, får vi klar besked om Sissels holdning til hjemmet som hun er på vej til. Med disse indtryk får vi et godt billede af den Sissel vi følger resten af novellen, som et travlt bymenneske.
Det er gratis at oprette en konto