En familie i parken

Det var en søndag, og det var midt på efteråret. Solen gemte sig bag skyerne, og vinden blæste. Træerne smed sine blade, og fuglene gjort sig klar til at flyve syd på. Alt det så jeg ved at kigge ud ad vinduet. Så kom min mor ind, det ser gråt og trist ud. Men du har vel ikke glemt at du skal ud og løbe. Nej-nej svarede jeg, mens jeg var i gang med at tage mit løbe tøj på. Min mor sagde altid til mig, at man skal have mindst 1 times motion om dagen. Og det overholdt jeg, selvfølgelig gjorde jeg det. Ja så stod jeg udenfor, og frøs. Så begyndte jeg at løbe, jeg løb hen til parken. Så er jeg ankommet. Det tog mig et kvarter, præcis ligesom i går og i forgårs og for 2 måneder siden. Parken er 4 km lang og 820 m bred. Den har flere kunstige søer, lange vandrestier, to skøjtebaner, områder beregnet til forskellige sportsgrene samt legepladser. Parken er en velbesøgt oase for fugle og er derfor også populær hos fuglekiggere. Den 10 km lange vej, som omgrænser parken, er populær blandt cyklister og rulleskøjteløbere. Især i weekenderne. Men nu er det jo efterår, ja efterår med regn og ingen besøgende. Man kan måske finde et par cyklister eller nogle motion løbere. Nu begyndte jeg at løbe hen mod søen. Jeg standsede halvvejs, fordi jeg så noget liv ved det store kastanje træ. Ja noget liv, en familie på 5. Far og mor, en dreng på min alder og en pige på cirka ti år. Og så var ham den sidste der måske er lige begyndt i første klasse. Kastanjetræet er 25 meter højt og er det højeste træ her i parken. Frugten fra træet er spiselig, kastanjerne skal have 45 minutter i ovnen ved 225 graders varme. Men de kan også bruges til stuepynt. Ham den ældste er ikke så glad for at samle kastanjerne. Han ville sikker hellere være hjemme og spille computer. De yngste hyggede sig, og fik samlet to poser hver. De sat sig ned, og tog en værktøjskasse frem. I kassen var der lim, tændstikker og mange andre ting som jeg ikke lige helt fik øje på. Så begyndte de at lave efterårskrans, efterårsdekoration og nogle dyr ud af kastanjerne. Måske skulle jeg gå over og spørge om jeg må hjælpe til? Ja det gør jeg, er sikker på de gerne vil have lidt hjælp i den her kulde. Jeg finder en kastanje, helt underligt at røre ved sådan en kastanje, den er helt glat og våd. Samler nogle stykker op, og rækker min hånd lige så stille hen til den lille pige, hun kigger op på mig, jeg smiler lige så stille til hende. Hun rækker sin pose frem de fine kastanjer dumper lige så stille ned i posen en efter en. Samler nogle flere op, rækker dem til den lille dreng han smiler helt kært til mig og siger lige så stille tak og så smutter de alle sammen hjem. Nu står jeg lige så stille for mig selv, samler nogle kastanjer op, og propper dem i lommen. Kigger op mod himlen og smiler på min helt egen måde. Solen er kommet lige stå stille frem, den gemmer sig lidt bag en sky, kan se dens varme og lyse stråler udefra skyen. Går lige så stille hen af vejen, på vej hjem med lommerne fuld af kastanjer. Træder ind af døren der hjemme og tænker på min barndom, minderne popper frem. Kommer til at tænke på min tid i børnehaven, hvor kastanjer frembragte aktiviteter der kunne bruges både til at lave kastanje dyr og hvis man puttede tændstikker i og garn rundt om fik man nogle fine edderkopper. Det var gode tider, desværre er det ovre nu. Det er ligesom noget som hører barndommen til.