Jeg så på mit ur efter hver eneste minut. Tiden gik langsomt og viseren viste det samme hele tiden. Det var ikke normalt for mig at stå ved busstopstedet kl. 2.30 om natten. Det var første gang jeg havde fået så sent fri fra arbejdet. Der var fuldt hus på arbejdet og jeg havde ikke et sekund til at hvile mig lidt. Det var faktisk ikke noget nyt at der var travlt i restaurant Nova, for det plejede der næsten altid at være. Vi havde en fødselsdag reservation for 50 personer og de blev først færdig med kl. 2.00.
Det kunne godt være hårdt nogle gang at komme på arbejde, da jeg samtidig også skulle passe mine lektier. Det var nemmere i 1. år i gymnasiet, men jeg kunne mærke at vi fik flere og flere afleveringer i det 2. år. Efter jeg var flyttet hjemmefra var alting blevet hårdere men heldigvis havde jeg min veninde Helle der kunne hjælpe mig nogle gang.
Stilheden på gaderne
Jeg stod stadig og ventede på at bussen skulle komme, men det så ud til at jeg kunne vente hele natten. Kl. var kvart i 3 og til sidst valgte jeg at gå vejen hjem. Jeg gik stille og rolig hen ad den fredelige vej. Gaden var tomt og lunt, nærmest kold. Jeg var måske lidt nervøs, men ikke bange. Der var stadig stille i gaden og man kunne tydelig hører min højhælede sko. Butikkerne og restauranterne havde lukket for længst.
Det er gratis at oprette en konto