1 / 3 sider - klik for at bladre

To slags mennesker

  • Dansk
  • 10. klasse
  • Afleveret til 12
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

To slags mennesker er en dansk-opgave til 10. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (1.116 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 4. februar 2011.

En personlig refleksion over den udbredte opfattelse af drenge som 'nedrivende' og piger som 'opbyggende'. Opgaven diskuterer, hvordan kønsroller og fordomme påvirker skyldsspørgsmål i skolen og opfordrer til at overveje individuelt ansvar frem for generaliseringer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet og reflekterende essay om kønsstereotyper og fordomme i skolen. Har en klar problemstilling og personlig vinkel, der giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • ansvar
  • drenge og piger
  • fordomme
  • generalisering
  • kønsroller
  • refleksion
  • skoleliv
  • stereotyper

Jeg mærker irritationen brede sig i kroppen, som jeg sidder der i klassen, og lytter på, at matematiklærer Flemming skælder ud. Luften er tyk og tung, ikke kun fordi der er varmt udenfor. Nok nærmere fordi vi alle sidder og er så indebrændte og irriterede over, at vi skal sidde efter i en time. Alle pigerne er i hvert fald godt sure. Det er drengene nok også, men det har de ingen ret til at være. Det er jo deres skyld, at vi sidder her. Der er så mange tanker, der flyver igennem mit hoved, og jeg har bare lyst til at stille mig op og råbe. Råbe af alle de umulige drenge der altid er skyld i, at vi andre bliver straffet. Det er altid drengene. De ødelægger alt, imens vi piger ihærdigt prøver at få tingene til at fungere. Det er så frustrerende, men jeg tror desværre ikke, der er noget at gøre. Drenge er bare ustyrlige.

Grundlæggende findes der to slags mennesker. De der bygger op, kontra dem der river ned. Pigerne kontra drengene.

En tankegang mange er indehavere af. Hvis dette virkelig var tilfældet, tør jeg ikke tænke på, hvordan vores samfund ville se ud i dag. Jeg ved ikke, om jeg skal kalde det en latterlig generaliserende tankegang eller bare en stor skrøne eller påstand. Det gør vel heller ingen forskel. Ovennævnte eksempel beskriver godt, hvad mange mennesker går og tænker. Det er svært at forklare hvorfor, men det er efterhånden blevet en selvfølge at se på det sådan, at det er vi piger der bygger tingene op, hus, familie osv. mens drengene er de vilde, ødelæggende og ustyrlige væsener. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, men jeg er sikker på, at de fleste vil give mig ret i, at mange ser på det på denne måde. Hvem har ikke oplevet, at det oftest er drengene, der er blevet beskyldt for noget, der ligeså vel kunne være en piges skyld? Drenge er forventede ballademagere, forventet at være urolige og rebelske.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver