To slags mennesker? Kan man kategorisere mennesker i kun to slags? Og hvis man kan det, hvilken ”slags” er det så? Hvor vil jeg kunne finde mig selv henne, og hvor vil man gerne kunne findes? To slags mennesker kan defineres på flere måder. Hvorfor er det pigen der skal bygge op, og drengen der skal rive ned? Det sætter drengene i dårlig lys, og det påvirker selvfølgelig tankerne i vores hoved. Man kan sige at der findes grundlæggende to slags mennesker: En der bygger op og en der river ned. Det er to modsætninger, men som alligevel ikke kan undvære hinanden. For før nogen kan bygge noget op, skal der være en der har revet noget ned, som der så kan bygges noget nyt op af igen. Betyder det så at der behøves to slags til alt ting før det kan fungerer? Skal man finde sin egen modsætning? Skal vi så vælge side? Hvad er godt eller ondt? Er det så skidt at rive noget ned hvis det der lå der før var ondt?
Er det derfor at der er alt den ufred i verdenen? Krig, racisme. Fordi vi deler hinanden op i grupper? Putter hinanden ind i små bokse og stempler dem. De godsindede og de ondsindede. For det er vel i bund og grund det der ligger bag ordene: den der vil bygge op, og den der vil rive ned. God og ond. Men hvad er overhovedet godt, og hvad er ondt? Kan vi mennesker stadig skelne mellem de to ting? Behøver ødelæggeren rive ned af ondt henseende? Hvad hvis det bare er for at kunne se noget nyt blomstre? For der skal rives ned før der kan bygges op. Ligesom vi mennesker skal dø for at der kan komme et nyt liv. Ellers ville der blive overbefolket og vi ville ikke kunne leve her. Vi mennesker bliver bygget op hele livet for så at blive revet ned, men det er der jo ingen der ser som værende ondt. Det er livets gang, og vi ved det sker. Livets grumme virkelighed er jo, at når noget har en start, har det altid en slutning. En sang, en bog, et liv, en drøm, en forelskelse. Bliver en bygning opført, ved vi med sikkerhed at den en eller anden dag bliver revet ned igen. Så er det rigtigt at komme med sådan et udsagn? Hvilke tanker sætter det egentlig i gang? Og hvorfor vil man have folk til at tænke dem? ?Og lad os da snakke kønsroller. Indirekte sætter det da det mandlige køn i dårligt lys, og selvfølgelig påvirker det tankerne i vores hoved. Vi tænker ikke over det, men billedet går endnu engang ind og påvirker vores syn på hinanden. Drengene er rebellerne. De ondsindede. En klasse bestående af 13 piger og 7 drenge. En smadret pegepind. Hvem bliver udspurgt? Hvem søger øjnene fra kateteret hen på? Aldrig pigen på den bagerste række med det drilske og hemmelighedsfulde smil. ?
Det er gratis at oprette en konto