To slags mennesker, hvad er det? Er det forskellen på mandligt eller kvindeligt køn, rig eller fattig, gode eller onde personer? Alle de overstående ”emner” er to slags mennesker, men dette kan også være en og samme person.
Man kan godt være økonomisk rig, men fattig på kærlighed. Man kan godt være en god ægtefælle, men samtidig en ond chef.
Jeg er ikke rig, men heller ikke fattig. Så jeg stiller tit mig selv det spørgsmål, har man ikke et ligeså godt liv, når man er fattig, som når man er rig? Jeg ved det ikke. Jeg har set eksempler på børn, der er fattige og bliver mobbet i skolen, fordi de måske ikke har råd til at købe det nyeste og måske heller ikke altid har nyvasket tøj på hver dag. Gør det dem anderledes og mindre glade af denne grund og skal det betyde, at de ikke er lige så gode, som det der i Danmark betegnes som værende ”normale børn af god familie”. Det mener jeg er forkert. En person med ringe midler kan være ligeså god som en person, der har mange penge. Skulle en forælder, som kun lige kan få økonomien til at løbe rundt – være en ringere forældre end den, som kan forære sit barn en ny Playstation 3 og en ferie til Spanien?
Det er gratis at oprette en konto