Nu til dags opstår der konstant nye tv-programmer, det gælder hele tiden om at være vildere og endnu mere grænseoverskridende end man før har set. Seerne er vilde med at se andre mennesker ydmyge sig selv. Programmer som ’Talent 2010’, ’Paradise Hotel’, ’Så det synger’ og ikke mindst ’Sandhedens Time’, er den form for underholdning folk vil se. Vi kan ganske enkelt ikke få nok af det. Den 26. september 2008 trykte Weekendavisen artiklen ”Giftigt: Klædt af” skrevet af Søren Staal Balslev, som er mag. art og journalist. Søren Staal Balslev problematiserer i sin artikel tv-programmernes tendens til at blive mere og mere grænseoversskridende og hænge folks privatliv ud på tv. Her kan man stille spørgsmålet om den grænseoverskridende underholdning er for grænseoverskridende?
Det er indlysende at Balslev udtrykker sin foragt og arrigskab over mediepolitikken, som stort set ingen grænser sætter når det kommer til underholdning, og programmerne som tidligere nævnt, i dette tilfælde ’Sandhedens Time’, som oprindeligt blev sendt i amerikansk tv under navnet ’The Moment of Truth’, bliver kritiseret for at udnytte personer, hvilket Balslev bl.a. beskriver: ”Sandhedens time er ikke følelsespornografi i den traditionelle forstand, men snarere en sadistisk udnyttelse af et hjælpeløst og psykologisk skrøbeligt befolkningssegment.”
Det er gratis at oprette en konto