Min au pair drøm i Frankrig

Jeg går rundt på mit værelse for og se om jeg har glemt nogle af tingene. En tåre triller ned af min kind imens tankerne flyver rundt i hele mit hoved ’ ’ Nu sker det, flyet letter om 3 timer, og jeg er ikke klar til at sige farvel til alle sammen!’’ Jeg sætter mig ned i køkkenet, finder papir og en blyant. Jeg vil skrive et brev til de nærmeste. – Kære mor, far og Ida, min bedsteveninde. Jeg kommer virkelig til at savne jer, og jeg håber i vil besøge mig i Frankrig-. Jeg kan ikke koncentrer mig længere! Mine tanker er over det hele. Mor råber ’’ så kører vi’’ Jeg tager mine kufferter og sætter mig ind i bilen. Vi ankommer til Bilund lufthavn og finder stedet hvor jeg skal hen til flyet. Jeg tænker meget over hvor Ida er henne, hun er ikke kommet endnu, og jeg flyver om en time. En halv time senere ser jeg hende, hun kigger forvirrert rundt i lufthavnen, hun ser mig og hun løber hen og giver mig et kæmpe kram. Jeg skal til og sige farvel til dem. Jeg giver dem alle et kram og begynder nu og græde, jeg tvivler om det er det rigtige jeg gør, men det er det. Jeg går af sted, vender mig om og siger ’Vi skriver sammen hverdag på mail. Jeg elsker jer! ’ Jeg sætter mig i flyet og 2 timer senere er jeg i Frankrig. Nu virker alt virkeligt, min drøm som Au-pair pige er gået i opfyldelse. Jeg går ud af den franske lufthavn hvor jeg vil blive hentet af Anne og hendes børn (dem jeg skal bo ved) jeg finder dem, og vi kører hjem til dem. De er en dansk familie som er flyttet til Frankrig for nogle år siden. Jeg har nu været der i en time og de virker utroligt søde. De to børn, Amanda og Julie virker glade for jeg er kommet. Aftenen går hurtigt og jeg ligger nu på mit værelse med computeren ved siden af mig. Sætter mig ned for at skrive en e-mail og når jeg har skrevet den vil jeg lægge mig til at sove. Hej Ida<3 Flyve turen var lang! Men de virker som nogle rigtige dejlige mennesker. Det var SÅSÅ hårdt og sige farvel til dig. Men jeg ved vi klarer den, vi har været igennem mange ting og det her er bare endnu en ting. Jeg elsker dig - hils omkring dig;-) Dagene går hurtigt, jeg har været i Frankrig to uger nu. Jeg er rigtig glad for at være her og alle er så hjælpsomme. Jeg har skrevet med Ida hver dag og jeg har snakket med mine forældre et par gange. Det er hårdt at være så langt væk fra dem. Men jeg har det godt herovre. Jeg har mødt nogle piger på min egen alder. Jeg mødes med dem en gang imellem når jeg har fri. Og jeg skal mødes med dem i aften et stykke væk fra hvor jeg bor. De hedder Marie og Caroline. Vi skal ud og drikke med nogle af deres venner så jeg er ved at gøre mig færdig. Senere på aftenen sad vi og drak ved en der hed Mads som er Caroline’s kæreste. Vi er ved at være godt fulde og så beslutter de andre sig for, at de vil prøve at ryge hash. Jeg går med i gruppepresset. Klokken 3 skal jeg hjem og en af drengene fra festen vil følge mig hjem. Det siger jeg ikke nej til. Han er en ældre fyr på 21 år og snakker dårligt engelsk, så vi har svært ved at snakke med hinanden. Jeg er først hjemme næste morgen klokken seks. Jeg er rigtig ked af det og har ondt. Mine tanker flyver rundt ’’ jeg vil ikke være her, jeg bliver nødt til og skrive til Ida!’’ IDA DER ER SKET NOGET FORFÆRDELIGT! )’; Jeg var til fest i går med to veninder og nogle af deres venner, vi drak og jeg kom til at ryge hash. Der var én, der spurgte om han måtte følge mig hjem, og jeg sagde ja. Men da vi ca. var nået halvvejs hjem, skubbede han mig ind i en busk, han holdte mig og begyndte at slå mig og hive mine bukser af. HAN VOLDTOG MIG! )’: Jeg er helt tudefærdig. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er først lige kommet hjem her klokken 7. Jeg tør ikke gå ind og melde ham. DU BLIVER NØDT TIL AT KOMME HERHEN SÅ HURTIGT DU KAN! Jeg savner dig så meget lige nu. Jeg har virkelig brug for dig. Jeg ligger mig i sengen og prøver at sove, jeg har skrevet en seddel på køkkenskabet at jeg har lagt mig syg i dag. Jeg tør ikke gå udenfor med børnene og lege og jeg græder hele tiden. Jeg har ondt i underlivet og mit hoved. Jeg tænker på om, hvornår Ida vil dukke op. Jeg har nu lagt i sengen næsten uafbrudt de sidste to dage, jeg har kun været oppe for at spise og gå på toilettet. Hun har skrevet til mig på mail at hun ville komme inden for nogle dage og nu venter jeg bare. Hun ringer til mig dagen efter og siger hun står i Frankrigs lufthavn. Jeg bliver glad, tager en taxi hen til lufthavnen og giver hende et kæmpe kram. Jeg er rigtig glad for og se hende men stadig rigtig ked af det. Vi tager hjem og snakker om tingene og så går vi på politi stationen. Efter jeg har givet hele historien til en betjent, så får vi af vide at de vil efterlyse ham og give mig en besked når de har fundet ham og så skal vi finde ud af hvad der sker derfra. Jeg har aftalt med familien at jeg gerne vil have ferie i to uger. Så nogle dage efter tager Ida og jeg til København sammen, så jeg kan komme lidt væk fra det hele. Og se alle de mennesker jeg har undværet i lang tid nu. Vi ankommer til Billund lufthavn, og der står nogle af de nærmeste venner og min familie. Jeg får tårer i øjnene af at se dem alle sammen. I det øjeblik glemmer jeg lidt alle problemerne, og hvor svært jeg har haft det ved at undvære dem, og ikke mindst det med voldtægten.