Bubbas drøm

Bubba kiggede på sin mor, men hørte ikke efter. Hun havde lige fortalt ham, at hun skulle giftes med sin kæreste, Fred. Bubba hadede Fred. Han kunne ikke fatte det som hans mor fortalte ham. Hun vidste jo, at han hadede Fred. Han havde jo fortalt hende det. Men hun var åbenbart ligeglad med Bubbas følelser. Mens at alle disse tanker fløj rundt i Bubbas hoved, fortsatte hans mor med at fortælle ham, om hvordan Fred havde friet til hende. ”Gud, det var bare så romantisk. Først tog vi på restaurant, og spiste. Det var bare så lækkert, du ville bare elske det.Også gik vi en tur i måneskinnet. Og mens vi sad der på en bænk, hånd i hånd, og kiggede på havet, gik han ned på knæ, og spurgte mig, om jeg ville gifte mig med ham. Og så fik jeg denne her”. Da hun havde sagt det rakte hun sin hånd frem, og viste Bubba ringen. Den var flot, det måtte han indrømme. Den havde en stor diamant i midten, og nogle små rubiner rundt om formet som hjerter. Den havde nok været dyr. ”Jeg går lige en tur”, sagde Bubba. ”Okay, men kom ikke for sent hjem. Fred kommer til middag i dag, og jeg vil gerne have, at du hjælper til med at rydde op”. Bubba gik ud af døren, og tog sin cykel. Han satte sig op på den, og cyklede mod byen. Han regnede med, at han kunne finde nogle af sine venner derinde, som han kunne hænge ud med. Men på vej derhen, så han et gammelt hus, som han ikke havde set før. Der var et stort skilt, hvor der stod Indgang på eget ansvar! Som enhver 14-årig dreng med blot en lille smule action i blodet, ville han derind. Han cyklede ind ad den gamle grusvej, der førte ind til huset. Han stillede sin cykel udenfor huset, og gik op til hoveddøren. Den var låst. Han gik rundt om huset i sin søgen efter en indgang. Der var ikke andre døre, så han blev nød til at kravle ind af et lille vindue, som var blevet smadret. Da han var kommet ind, kiggede han sig omkring. Der var støvet, og der lugtede gammelt. Han gik hen til den nærmeste dør, og åbnede den. Det var et klædeskab. Der hang nogle gamle frakker inde i klædeskabet. Han skubbede dem til side, for at se, om der var noget andet derinde. Der var en dør. Han åbnede døren, og kiggede ind. Han kunne ikke se noget. Så han gik igennem. Da han kom ud på den anden side, var han et helt andet sted, end hvor han havde forventet. Da han gik igennem døren, troede han, at det var døren til en trappe, eller et lille hemmeligt værelse. Han havde ikke regnet med, at han ville komme ud i noget, der lignede en hel anden planet. Han vendte sig om for at gå tilbage til det gamle hus, men han kunne ikke. Døren var forsvundet. Han begyndte at kigge sig omkring, for at se om der var nogle mennesker. Det var der ikke. Han begyndte at fryse. I Valby hvor han kom fra var det juni og 28 grader varmt, så han havde kun et par shorts, og en T-shirt på. Han begyndte at gå. Han vidste ikke, hvad vej han gik, men han blev nød til at gå. Han ville jo fryse ihjel, hvis han bare stod, og gloede. Efter nogle timer fandt han det første tegn på liv: nogle fodspor, og noget gammelt ødelagt tøj. Han begyndte at følge fodsporene. Efter endnu flere timers vandring, fandt han et hus. Han gik hen til huset, og bankede på. Mens han ventede på at nogen skulle svare, kiggede han sig omkring. På begge sider af huset var der nogle store mure. De lignede en slags bymure. Lige pludselig blev døren åbnet, og der stod en mand. Han så egentlig meget venlig ud, men han stod med en stor pistol i hånden, som han pegede på Bubba med. ”Hvem er du, og hvad laver du her?”, Spurgte manden. ”Jeg hedder Bubba, og jeg vil gerne vide hvor jeg er”, sagde Bubba. ”Nuvel Bubba, Du kommer fra isriget Isvangede, og du er på vej ind i ørkenriget Varmvangede”, sagde manden, og sænkede pistolen. ”Kan du ikke sige mere?”, spurgte Bubba. ”Nej, ikke her. Men hvis du går stik nord i 3 timer kommer du til et stort tårn. Der vil jeg vente på dig”, sagde manden. ”og for resten hedder jeg Edward Jacobsen”. ”Men jeg ved ikke hvor nord er”, sagde Bubba, ”har du ikke et kompas jeg kunne låne?”. ”Jo, det har jeg faktisk”, sagde Edward, ”følg med mig”. Han vendte sig om, og gik ind i huset. Bubba fulgte med. Han blev ført hen til en dør, hvor der stod: Forsyning og Udrustning. Døren blev åbnet, og Han gik ind. ”Du får en halv time til at tage de ting, du tror du for brug for. Men jeg vil advare dig. Undervurder aldrig en ørken. Jeg kommer om en halv time”, sagde Edward. Bubba kiggede sig lidt omkring. På en væg hang der nogle våben. På en anden hang der kompas, kikkerter, og lignende. Og på den sidste hang der tasker, og tøj. Først gik han hen til den væg hvor der hang tasker, og tøj. Han tog et sæt tøj ned, af en eller anden underlig grund lignede det, det tøj som Eragon, har på i filmen Eragon. Men det var ligemeget. Han skiftede, og tog derefter en taske ned. Den var i samme stil som tøjet. Bagefter gik han hen, og tog et kompas som han hang om halsen. Så tog han en varmefølsom kikkert, og nogle andre småting, som han regnede med at han ville få brug for. Han huskede Edwards ord: Undervurdere aldrig en ørken. Derefter gik han hen til vægen med våben. Han tog en bue, og nogle pile. Også så han det: Sværdet i stenen. Han tog fat i det, og hev det op af stenen. derefter spændte han det fast på sit bælte. Efter at have taget nogle få ekstra våben, slog det ham. Mad! Det havde han helt glemt. Han kiggede rund i værelset. Der stod en stor trækiste på gulvet, henne ved tøjet. Han gik hen til den og åbnede låget. I den lå der alle hans livretter. Han tog lidt af det hele, og lukkede igen. Så kom Edward ind, og hentede ham. Han førte ham til en anden dør, end den han var kommet ind ad. ”Vi ses om 3 timer”, sagde Edward. ”Ja, vi ses”, sagde Bubba. Bubba begav sig af sted, mens han hele tiden fulgte kompassets pil. Efter 2 ½ time så han et tårn. Han tog sin kikkert op ad tasken, og kiggede. Det så ikke ud til at der var nogen oppe i tårnet. Så han gik videre. Efter et stykke tid var han kun 50 meter fra tårnet. Han satte sig ned, og tog lidt at spise. Så gik han igen. Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. ”Hvor længe skal jeg vente her?” Tænkte han. ”Hvornår kommer han?” Pludselig var der noget, der bevægede sig oppe på toppen at tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se, hvad det var. Han tog sin kikkert frem, og kiggede op på toppen af tårnet. Der stod en mand med et gevær, og sigtede på Bubba. Det var Edward. Bubba kastede sig til siden, da det første skud lød. Så tog han buen frem, og skød. Pilen ramte Edward lige i panden. Bubba fulgte hans fald ned fra tårnet, men kiggede væk da han ramte jorden. Så kiggede han op på tårnet igen, der stod 5 uhyggelige sortklædte monstre på række deroppe. På en eller anden underlig måde lykkedes det ham at skyde dem alle. Men så blev han skudt af en pil lige i skulderen. Pilen var 2,5 cm. tyk. Han kiggede hen hvor skuddet kom fra.