Syndefaldsmyten handler om, hvordan Adam og Eva fristes til at spise af det ene træ i Edens have, som Gud har forbudt dem at spise af. De lokkes af slangen til at spise træets søde frugt. Frugten åbner deres øjne; nu kan de kende godt og ondt. Gud forviser dem fra Haven til et liv på jorden.
Naja Marie Aidts novelle ”Den blomstrende have” er fra 1993 i samlingen ”Vandmærket”. Det er en fortælling om to drenges venskab og kærlighed til hinanden, om hvordan de modnes forskelligt, hvordan en pige kan splitte drengenes fælles univers, i barndom og voksenliv, og hvordan processen i at blive voksen kan infiltrere et venskab.
Thomas, Erik og Mette tilbringer endnu en sommer hos Thomas’ og Mettes bedsteforældre. Mette er Thomas’ kusine, og Erik er Thomas’ bedste ven. Drengene er lige fyldt fjorten år, og i begyndelsen af ferien er alt som det plejer at være; Thomas og Erik cykler, løber, bader og leger, fulde af iver og barndom. Deres venskab er utroligt ligebyrdigt, og teksten viser et stærkt venskab, hvor drengene deler meninger og holdninger: ”Vi løb synkront og vandt begge to” (s.36 l.8). Thomas og Erik bliver også i begyndelsen beskrevet som „vi“ eller ”vores” gentagne gange, og bliver sammenlignet meget. ”Vi bevægede os altid hurtigt, vores kroppe var fulde af uro…” (s.35. l.15-16). Alligevel er Erik en gang i mellem beskrevet en smule anderledes end Thomas: ”Erik grinede med overgang i stemmen” (s. 36, l. 19), og så fyldte Erik også fjorten år lidt før Thomas. Det giver Erik et strejf af pubertet, noget upassende i drengenes liv der ellers synes at leves i symbiose. Venskabet er fyldt med kærlighed mellem de unge drenge: ”Vi elskede hinanden som brødre og lidt til” (s. 35 l. 29-30), og sommeren tyder på at blive lige så fantastisk som alle de andre år.
Det er gratis at oprette en konto