  Side 1 af 4
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Det sidste håbSøndag morgen havde familien Andersen bestilt rejse til Tyrkiet, de glædede sig så meget der var kun en uge tilbage til de skulle rejse. Familien havde to børn det ene barn var en pige på 10 år, hun hed Josefine hun havde langt lyst hår blå øjne og var en høj og spinkel pige, hvis man ikke kendte hende kunne hun godt virke genert. Det andet barn var en dreng på 4 år, han hed Emil han havde kort brunt hår, han var en dreng med fart over feltet og altid i godt humør. Endelig var det blevet mandag, klokken var kun 5 om morgnen og nu var det tid til at komme af sted. "Jeg glæder mig så meget bare der ikke sker noget med os" sagde Josefine til sin mor på vej ud af døren. "Ej det gør der da ikke hvorfor skulle der ske noget" sagde moren. Josefine sagde ikke mere, nu var hun træt hun lagde hoved i skødet på sin mor og lukkede øjende i håb om at hun kunne få en lille lur inde de nåede lufthavnen. Taxaen trillede ind på parkeringLignende opgaver
|
|||||||||||||||||
pdf-format (70KB) 
