Den vigtigeste strofe er den sidste nemlig den fjortende strofe hvor der står: ”…Kvindelæber, Hestemuler, aaben Mund og krænget Grin. Denne By er fuld af Syner. Hvem kan sove i Berlin?.”
Gennem hele digtet er der beskrevet en masse lyde, men i den sidste strofe linje står der: ”…Denne By er fuld af Syner. Hvem kan sove i Berlin?”
Lyde af heste i gaderne, lyde der blandede sig med andre lyde - lyde af kvinder – og det blev til et stort, hæsblæsende erotisk mareridt.
Jeg tror at det er der at meningen med digtet for alvor bryder igennem, at hvad vi synse at høre når vi ikke er ved vores fulde fem, er måske bare syner der forpiner/leger med vores hjerner.
Teamer som digtet tager op er stress i det at det hele virker meget hærgisk, fantasi/vrangforstillinger idet at han hele tiden høre lyde som til sidst bare er syner, som skaber nogle indre konflikter.
Det digtet i den store sammenhæng beskriver er at man ikke kan fordømme en bog uden at kende indholdt eller at hvad vi måske ser ikke altid er sandheden, da en sandhed har to sider. Ønske sig væk fra virkelighed, så man kan få ro.
Det er gratis at oprette en konto