Blade Runner, er en kendt science fiction film som blev lavet i 1989. Filmen er baseret på bogen: ”Do Androids dream of electric sheep?” af forfatteren Phillip K. Dick. Filmen er mest af alt kendt for dens brud på normaliteten og ved, at den skildrer hvordan Ridley Scott mener fremtiden ville se ud. Filmen Blade Runner er ikke en lav budget film, da mange af de virkemidler og special effects der er brugt i filmen, var nye på det tidspunkt den blev lavet. Denne film har også dannet grundlag til rigtig mange efterfølgende science fiction film, der bruger elementer fra Blade Runner. Det er en Science-fiction (Sci-fi) film. Genren Sci-fi går ud på at noget urealistisk i forhold til vores egen tid, finder sted. Det kunne eksempelvis være en film hvis handling foregår i en fremtidsverden, hvor der er opfundet en ny teknologi som f.eks. robotter og flyvende biler. Filmen Blade Runner foregår i fremtiden, derfor er der inddraget avanceret teknologi og fremtids elementer som f.eks. flyvende biler. Blade Runner var en af de første film til at filmatisere dette, før det eksisterede der Sci-fi romaner og noveller men næsten ingen film der har taget emnet op.
I filmen Blade Runner er Jorden plaget af forurening, overbefolkning og industrialisering, derfor har mange af jordens befolkning forladt planeten til fordel for rumkolonier. Filmen foregår i år 2019 i storbyen Los Angeles. Byen er meget anderledes, end hvad man kender den fra den nutidige verden. Filmens miljø er meget dystert. Nogle forskere har opfundet nogle robotter som mest af alt minder utroligt meget om slaver, og det er også nævnt i filmen at de fungerer som menneskernes tjenere. En fejl ved robotterne gør at de ca. efter 4 år begynder at udvikle menneskelige følelser, så de bliver mere og mere menneskelige. Derfor har man givet alle robotterne 4 års levetid, hvorefter de så ville ”dø”. Hovedskurken i filmen hedder Roy og er en replicant som bekriger dem der lavede ham, fordi han gerne vil leve længere tid end de 4 år. Roy bliver jagtet af hovedpersonen, Blade Runneren Deckard, fordi han er ved at blive menneskelig. Ved at indplante minder om tidligere ting, har man fundet en metode til at kunne få robotterne til at tro de er mennesker, men stadig være replicants uden faktisk selv at vide det. Hovedpersonens menneskelighed bliver også draget i tvivl, da han ikke ved om han selv er en replicant eller ej.
Det er gratis at oprette en konto