Jeg sidder i mit vindue og kigger ud på den tomme, forladte gade. Viseren på mit vækkeur slår 3. Mit værelse er helt lagt i mørke, den eneste stribe lys der er at finde i værelset, skyldes gadelygterne udenfor. Gaden ser underlig ud. Jeg er ikke vant til at se den sådan her. Den ser nærmest helt nøgen ud uden alle menneskerne og bilerne. Jeg tænker på, hvordan den vil være om fem timer, når alle farer forvirrede og stressede rundt, og bilerne dytter og dytter for at forsøge at komme ud af en trafikprop, så de kan nå deres morgenmøde. Og hvordan det ser ud om middagen, når butikkerne er prop fulde, og alle farer rundt for at få fat i de seneste tilbud. Alt vil være ét stort kaos. Men nu, nu er alt stille og roligt.
Jeg lægger mig roligt tilbage i min seng igen og forsøgte at sove. Men der er lige den her ene tanke, der bliver ved med at jage mig. Hvordan mon der er ud i krogene af byen her om natten? Hvordan mon der dufter? Hvordan mon det lyder? Jeg tænker over det et stykke tid. Det er jo egentlig ret åndssvagt, at jeg aldrig har set min egen by om natten. At jeg kun kender til den travle, stressede hverdag.
Det er gratis at oprette en konto