  Side 1 af 3
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Kroenlang tid uden at tænke på noget, indtil jeg kunne se nogle gadelygter. Der gik det op for mig at det ikke var så slemt alligevel. Det gjorde ikke ondt i min arm mere, og jeg havde vænnet mig til kulden. Jeg begyndte også at kunne se huse og bygninger, men jeg anede ikke hvor jeg var. Takket været min Manchester United hue frøs jeg ikke mine øre, men resten af min krop var stivfrossen. Mit store overskæg var næsten frosset til is, jeg kunne brække et hår af |
|||||||||||||||||
pdf-format (903KB) 
