Sprog kan ikke defineres på én konkret måde. Det er meget præget af hvilket miljø man kommer fra, ens sociale baggrund, forældrekulturen og forældrenes uddannelsesbaggrund. Sprogbruget af unge i dag vil oftest være baseret på slang ord, fremmedord, selvopdigtede ord mm. Hvorimod der ville være tale om et finere og mere ”korrekt” sprog blandt overklassen i samfundet eksempelvis, heriblandt ældreklassen.
Sproget der generelt anvendes på gymnasier eller bare uddannelsessystemer benyttes der i allerhøjeste grad fagsprog. Dette betyder at sproget er opbygget af specifikke begreber, hvilket er forskelligt alt afhængigt af hvilket fag der er tale om. Dette fagsprog kan i sig selv give vanskeligheder, da det i flere tilfælde kan betyde flere ting i andre sammenhænge end eleverne i gymnasiet er vant til. I uddraget af ”Når gymnasiet er en fremmed verden 2009” bliver der givet eksempler på sådanne fagudtryk. For eksempel bliver der brugt begrebet om energi i fysik og kilde i historie, det er her op til eleven selv at vurdere hvilken specifikke faglig betydning det har i undervisningen. Udover fagsproget bliver der også talt et ”andet sprog”, nemlig det sprog eleverne bringer med sig ind i skolen. Dette sprog hænger dog sammen med det miljø de kommer fra som tidligere nævnt. Lars Ulriksen giver udtryk for hvad lærerne på gymnasierne har lært gennem deres socialisering gennem deres uddannelse, nemlig at; ”De har lært at tale ”akademisk”. Dette betyder at deres fagsprog pludselig er gået over og blevet deres hverdagssprog. Det er netop dette resultat eleverne skal frem til. De skal lære et helt nyt sprog.
Det er gratis at oprette en konto